Aserbajdsjans GP: 1. frie træning

Formel 1-feltet er rykket til Aserbajdsjan for at køre på den lynhurtige og nervepirrende bybane. Her er resultaterne fra den første frie træning.

Aserbajdsjans Grand Prix 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 10/6 2022 klokken 14:06

Formel 1-feltet er taget til Aserbajdsjan for at køre på Baku City Circuit, en neglebidende bybane der kræver maksimal koncentration.

Banen er med sine 6,003 km og 20 sving en af de større baner på kalenderen, men banen er en god kombination af små sving og lange langsider.

Dækkene til weekendens festligheder er i den bløde ende af feltet fra Pirelli, nemlig de hårde C3, medium C4 og bløde C5.

Vejret var fantastiske 26 grader i luften og 43 grader på asfalten, med solrigt foroven.

Der er heftig aktivitet fra start med hele 14 kørere ude på banen indenfor 1 min. Minuttet efter manglede kun Magnussen på banen. Men han kom snigende kort tid efter.

Banen er nem at overhale på, grundet de lange langsider, så der er mulighed for mere action end Monaco.

Den lange langside er nok ikke guf for (specielt) Mercedes, da bilen stadigvæk hopper på fuld drøn ned af langsiden. Og langsiden i Baku er 2,2 km lang, så de to bliver rystet godt igennem,. Mercedes virker heller ikke så stærk den her weekend, som tyskerne selv havde håbet på.

Schumacher stoppede nede i sving 12. Han mistede power. Der var problemer med vandtrykket. Det sprøjtede ud med vand fra den højre siden af raceren. Det medførte en virtual safety car.

Ferrari havde også problemer med porposing, bl.a. Sainz talte om det over radioen. Så spørgsmålet er, om de kan ofre power for comfort.

Red Bull-raceren virker stærk den her weekend, men de kan heller ikke slippe af med alt hopperiet. Det var ikke kun bilen der hoppede på Red Bull-raceren, de havde også store problemer med, at bagvingen bevægede sig op og ned, når de kørte på langsiden.

Stroll var lige ude og kysse væggen med raceren, men kunne køre videre uden de store skader. Han måtte også en tur af banen igen senere i sessionen, så det tyder på, at han pressede raceren. Han var også nede på 17. pladsen, da det skete.

Latifi holdt stille mellem sving 4-5 og fremkaldte et gult flag. Det betød endnu engang virtual safety car. Bilen døde bare lige pludselig. Den mistede power og så kom det tilbage igen.

Medium-dækket virker til at være det populæreste dæk den her weekend, så der var også heftig aktivitet på netop det dæk. Den forventede strategi er også en et-stopper med enten medium-hard eller soft-hard.

Det lader til, at kampen om trofæet øverst på podiet, det bliver imellem Ferrari og Red Bull - igen.

Gasly var også meget utilfreds med hopperiet ned af langsiden, så det var helt sikkert sessionens store tema. AlphaTauri var også stærke den her session, de lå og kæmpede med Mercedes om pladserne bagved Ferrari og Red Bull. Men Alonso ville også gerne lege med.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Sergio Perez Red Bull Racing
S
1:45.476 + 0.000 21
2. Charles Leclerc Ferrari
S
1:45.603 + 0.127 21
3. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:45.810 + 0.334 25
4. Carlos Sainz Jr. Ferrari
S
1:46.012 + 0.536 22
5. Fernando Alonso Alpine F1
S
1:46.571 + 1.095 22
6. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:46.667 + 1.191 21
7. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:46.696 + 1.220 25
8. George Russell Mercedes AMG
S
1:46.705 + 1.229 24
9. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:46.830 + 1.354 25
10. Esteban Ocon Alpine F1
S
1:46.917 + 1.441 21
11. Lando Norris McLaren
S
1:47.691 + 2.215 19
12. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
M
1:47.847 + 2.371 24
13. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
1:47.946 + 2.470 24
14. Sebastian Vettel Aston Martin F1 Team
M
1:47.970 + 2.494 22
17. Alexander Albon Williams
S
1:48.419 + 2.943 22
18. Daniel Ricciardo McLaren
S
1:48.810 + 3.334 22
19. Nicholas Latifi Williams
M
1:50.921 + 5.445 7
20. Mick Schumacher Haas F1 Team
M
1:58.332 + 12.856 3
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Russell optimistisk Aserbajdsjans GP: 2. Frie Træning »