Abu Dhabi Grand Prix; løbsresumé: Verstappen vinder

Max Verstappen har været dominerende hele sæsonen igennem, og det sidste løb var ingen undtagelse. Verstappen tog sin 19. sejr i alt og sin syvende sejr i træk. Samtidig blev han den første til at føre sammenlagt over 1.000 omgange i Formel 1. Læs her, hvordan sæsonens sidste løb udfoldede sig.

Hollands Grand Prix - Sejr til Max Verstappen . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 26/11 2023 klokken 15:11

Max Verstappen holdt fast i føringen fra pole position, men Leclerc havde en tydeligt hurtigere bil på langsiderne og forsøgte flere overhalinger, som Verstappen dog forsvarede sig imod. Piastri var stadig på tredjepladsen, mens Norris havde fundet vej forbi Russell og op på fjerdepladsen. Han pressede hurtigt på for at komme forbi sin holdkammerat. Der var flere overhalinger ned gennem feltet, som kom godt afsted uden uheld. Magnussen var efter de første omgange at finde på 19. pladsen, mens Hülkenberg lå nummer 14. Carlos Sainz, der startede som nummer 16, var efter de første omgange oppe som nummer 13. Også Perez havde fart i bilen og kørte sig op som nummer 10.
Leclerc førsøgte at hænge fast på gearkassen af Verstappen, men efter de første fem omgange var han omtrent 1,5 sekunder efter hollænderen. Samtdig havde Norris og Piastri byttet plads. Russell var nummer fem efterfulgt af Tsunoda, Alonso, Gasly, Perez og Hamilton på 10. pladsen. Magnussen forbremsede sig og fik et flatspot på sit ene dæk og måtte derfor i pit allerede efter omgang seks.

Charles Leclerc havde efter de første 10 omgange stadig den samme afstand op til Verstappen, og feltet var efterhånden blevet strukket en smule ud, og løbet havde fundet sin rytme. Enkelte kørere blev undersøgt for forseelser, men det gav umiddelbart ikke anledning til straffe. Russell havde i modsætning til Hamilton god fart i sin bil og kørte sig op som nummer fire forbi Piastri. Vitalt for Mercedes, der kæmpede med Ferrari om andenpladsen i konstruktørmesterskabet. Også Tsunoda så stabil ud på sjettepladsen efter sin bedste kvalifikation i de tre sæsoner, han har været i Formel 1.

De første pit-stop begyndte at finde sted efter 15 omgange ud af de 58. Lando Norris havde et uheldigt pit-stop, som kostede ekstra tid og en tabt placering til Russell, mens Hamilton ude på banen havde kontakt med Gasly og tabte en lille smule af sin frontvinge, der dog ikke så ud til at give problemer. Verstappen pittede på slutningen af omgang 16 og frigav føringen til Leclerc, som fulgte efter på den næste omgang. Tsunoda førte derfor løbet i en periode, mens Leclerc nu havde omkring 3,4 sekunder op til Verstappen efter deres pit-stops. Tsunoda pittede på slutningen af omgang 22, og dermed var Verstappen tilbage i føring med Leclerc omtrent fem sekunder efter sig.
Magnussens sidste løb i sæsonen lignede noget, der hurtigt skulle glemmes. To gang i pit inden halvdelen af løbet var kørt og solidt plantet på sidstepladsen.

Efter halvdelen af løbet kørt, var Verstappen stukket af i front, mens Leclerc på andenpladsen efterhånden begyndte at kigge i sine sidespeljle og kunne se Russell på tredjepladsen komme tættere på. Norris på fjerdepladsen havde en god mængde luft ned til Piastri, der var efterfulgt af Perez på sjettepladsen, Alonso, Hamilton, Tsunoda og Riccardo. Sainz var på nuværende tidspunkt nede som nummer 15, og det betød, at skulle det forblive sådan, ville Mercedes blive nummer to i konstruktørmesterskabet. Sainz skulle dog pitte endnu engang senere i løbet og havde et sæt soft-dæk til rådighed, der ville gøre ham betydeligt hurtigere end resten af feltet. Spørgsmålet var blot, om det ville være nok.

Løbet havde igen fundet en forholdsvis rolig rytme med undtagelse af enkelte pit-stops, blandt andet mellem Norris og Russell, der kæmpede om tredje- og fjerdepladsen. Leclerc blev også kaldt i pit med 24 omgange tilbage, Hamilton fulgte efter, mens Perez havde overtaget andenpladsen, mens Max over radioen gav udtryk for befinde sig ganske godt ude i front. Leclerc kom tilbage på tredjepladsen, mens han ventede på, at Perez skulle en tur i pit. Det tegnede til at blive tæt kamp om andenpladsen. Sainz var tilbage i pointene på niendepladsen, mens Alonso blev undersøgt for at køre irregulært i en mindre kamp med Hamilton. Der blev dog ikke foretaget yderligere. Kort tid efter blev Hamilton undersøgt for en anden forseelse i forbindelse med et pit-stop, som ville blive undersøgt efter løbet.

Med 10 omgange igen var Verstappen godt på vej mod sæsonens sidste sejr i sin dominerende sæson. Leclerc var tæt på otte sekunder efter på andenpladsen efterfulgt af Russell, mens Norris og Perez på fjerde og femtepladsen havde et mindre sammenstød ifm. et overhalingsforsøg. Piastri fulgte efter på sjettepladsen, mens Piastri kort forinden havde kørt sig forbi Tsunoda. Alonso lå nummer otte, mens Hamilton og Sainz besad de sidste to pladser i top 10. Perez blev samtidig undersøgt for sin rolle i sammenstødet med Norris og fik en straf på fem sekunder. De to havde i mellemtiden byttet plads. Perez lod dog ikke umiddelbart til at være forstyrret af meldingen, da han kørte sig forbi Russell og op på tredjepladsen. Spørgsmålet var blot, om han kunne finde farten til at få de ekstra fem sekunders afstand til at kunne holde fast i den sidste podieplads.

Verstappen kunne i ro og mag køre over stregen til sin 19. sejr med et solidt forspring på over 15 sekunder ned til Leclerc, der i en bemærkelsesværdig aktion lod Perez køre forbi og op på andenpladsen for at øge Perez forspring til Russell og derved sikre, at andenpladsen i konstruktørmesterskabet gik til Ferrari. Det lykkedes dog ikke for Perez at finde de fem sekunder, og Perez endte derfor som nummer fire med George Russell på andenpladsen. Derved sikrede Mercedes andenpladsen med tre point ned til Ferrari i mesterskabet. Lando Norris og Piastri sluttede nummer fem og seks for Mclaren, mens Alonso, Tsunoda, Hamilton og Stroll sad på de sidste pladser i top 10.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
M
H
H
1T27:02.624 2 26
2. 2. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
M
H
H
1T27:20.617 2 18
3. 4. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
M
H
H
1T27:22.952 2 15
4. 9. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
M
H
H
1T27:24.077 2 12
5. 5. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
M
H
H
1T27:26.908 2 10
6. 3. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
M
H
H
1T27:34.111 2 8
7. 7. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
M
H
H
1T27:42.136 2 6
8. 6. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
M
H
1T27:45.712 1 4
9. 11. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
M
H
H
1T27:47.048 2 2
10. 13. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
H
H
M
1T27:58.256 2 1
11. 15. Daniel Ricciardo Scuderia AlphaTauri
M
H
H
1T27:58.853 2 0
12. 12. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
M
H
1T28:08.997 1 0
13. 10. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
M
H
H
1T28:12.984 2 0
14. 14. Alexander Albon Williams Racing
M
H
H
1T28:15.808 2 0
15. 8. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
M
H
H
1T28:26.320 2 0
16. 20. Logan Sargeant Williams Racing
M
H
H
1T28:30.415 2 0
18. 16. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
H
H
S
57 omg. 2 0
20. 17. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
M
H
H
57 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vesti P3 i Formel 2-finalen BMF1.dk's Power Rating: Abu Dhabis GP »