Startopstilling Brasilien: Ny banerekord og Magnussen starter i pointene

Kvalifikationen til Brasiliens Formel 1-GP, bød på mange interessante oplevelser. Flere kørere fik reprimander, banerekorden blev slået, og grid-straffe blander kørerne i feltet.

Ruslands Grand Prix 2018 . Copyright Haas F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 11/11 2018 klokken 01:11

Kvalifikationen til Brasiliens F1-GP var en gyser ud over det sædvanlige, da tunge skyer lurede i det fjerne, og regndråber skabte panik blandt kørerne i feltet.

Sebastian Vettel ’red’ den stejlende hingst op i forreste startrække, lige ved siden af pole-sitter Lewis Hamilton. Tyskeren startede ellers stærkt ud i sit sidste kvalifikationsforsøg, men mistede (højest sandsynligt) pole-position, med en fejl i sving 8.

Brasiliens Grand Prix 2018. Sebastian Vettel under fredagens frie træningerBrasiliens Grand Prix 2018. Sebastian Vettel under fredagens frie træninger
Copyright Ferrari


En kontroversiel hændelse i kvalifikationen, hvor Vettel nær havde kørt en FIA-medarbejder ned og ødelagde FIA’s vægt til kontrolvejning af bilerne, betød at rygtet hurtigt gik i Paddocken, om at Vettel ville blive diskvalificeret for sit ’stunt’.
Heldigvis for Tyskeren endte det ’kun’ med en reprimande og en bøde på 25.000 euro.

Hamilton beviste endnu engang hvorfor han er verdensmester i Formel 1, da han formåede at sætte ny banerekord, med tiden 1:07.281.

Lige i hælene af Hamilton og Vettel, finder vi de to finner Bottas og Räikkönen, som havde bare hhv. 7/100 sek. og 8/100 sek. op til Vettel.

I tredje startrække kæmpede de to Red Bull-kørere om at starte lige bag de to giganter, hvilket var en kamp som hollænderen vandt med bare 2/1000 sek. (!), foran den smilende australier.

USAs Grand Prix 2018. Max Verstappen og Daniel Ricciardo til presseevent hvor de prøvede cowboy tøjUSAs Grand Prix 2018. Max Verstappen og Daniel Ricciardo til presseevent hvor de prøvede cowboy tøj
Copyright Red Bull Contentpool


En 5-pladsers straf pga. en ny turbolader, betyder at Ricciardo rykker ned på Magnussens 11-plads, som dermed rykker ind i top-10.

Det betyder også at vores nordiske nabo Marcus Ericsson – som med en forbløffende præstation ud kvalificerede Leclerc - rykker op som ’best of the rest’ på sjettepladsen. Endnu et plus for svenskeren, er at kvalifikationsduellen nu 'bare' står 16-4 i Leclercs favør.

Grosjean på ottendepladsen fik sneget sig videre i Q3, men en bil der pludselig begyndte at understyre i, betød at han ikke kunne finde samme tempo som i Q2.

Pierre Gasly på niendepladsen fik fart i seneste version af Honda-motoren, og kom videre til Q3, bare 5/100 sek. foran danske Kevin Magnussen.

En uheldig dag på kontoret for danskeren, som på forhånd havde forventet en sikker plads i Q3.

Brasiliens Grand Prix 2018. Kevin Magnussen under fredagens frie træningerBrasiliens Grand Prix 2018. Kevin Magnussen under fredagens frie træninger
Copyright Haas F1


”Jeg er meget skuffet” udtaler danskeren til Haas’ hjemmeside.

”Vi var på banen da det regnede mest, under mine to kørsler i Q2. Du gør dit bedste for at forsøge, at køre ud på banen på det rigtige tidspunkt, men når det går sådan der, så ved du aldrig hvornår det begynder at regne”.

”Det er svært at vide hvornår, det er bedst at køre ud. Det er tydeligt, at vi ikke fik gjort det rigtigt” siger den skuffede dansker, som dog stadig ser optimistisk på løbet pga. frit dækvalg.

For at gøre dagen endnu værre, så fik danskeren også en reprimande, for at køre sin ind-omgang for langsomt. Danskeren forklarede til F1-Stewards at regnvejret, og at give plads til andre kørere, var årsag til den langsomme kørsel.

De to Force India kørere Perez og Ocon, kvalificerede sig lige bag ved Magnussen. Perez starter 12’er, men en 5-placerings grid-straf til Ocon, betyder at den lange franskmand skal bytte sin 13-plads ud med en plads som nr. 18.

Englands Grand Prix 2018. Force india med Havanese sandaler som sponsorEnglands Grand Prix 2018. Force india med Havanese sandaler som sponsor
Copyright Force Inda


Hulkenberg og Sainz formåede aldrig at få ordentligt gang i de to Renault-racere, og starter derfor hhv. 13’er og 15’er.

Et lyspunkt i dagens startopstilling er russeren Sergey Sirotkin, som starter på 14-pladsen, hvilket er en respektabel placering i en Williams 2018-racer. Til sammenligning, så starter teamkammerat Lance Stroll på bagerste startrække, som nr. 19.

Brendon Hartley fandt ikke helt samme fart i Honda-motoren, som teamkammeraten, så det tyder på at blive en lang dag på kontoret med startplaceringen som nr. 16.

Fernando Alonso på 17-pladsen brugte sin næstsidste kvalifikation i Formel 1, til at udbygge kvalifikationsduellen mod Vandoorne (på tyvendepladsen) til 20-0.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren er startet på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:07.281 17
2. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:07.374 17
3. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:07.441 17
4. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:07.456 17
5. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:07.778 16
8. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:08.517 17
10. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1:08.659 12
*11. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:07.780 16
14. Sergey Sirotkin Williams Racing
P
1:10.381 11
17. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:09.402 9
19. Lance Stroll Williams Racing
P
1:09.441 9
20. Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team
P
1:09.601 9
* : Bemærkninger til placeringerne
Daniel Ricciardo er blevet rykket 5 placering(er) ned efter kvalifikationen.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Reprimande og heftig bøde til Vettel Magnussen får reprimande »