De fleste danske F1-fans sad klar med klaphatten til lørdagens kvalifikation, efter at have set danskerens imponerende fart i træningerne.
Kevin Magnussen var desværre langsommere i dagens kvalifikation end forventet, da drillende vejrforhold sendte danskeren ud allerede i Q2.
Men at Magnussen var ’så langsom’, at F1-stewardsene gav ham en reprimande, havde de færreste nok set komme.
Høj koncentration inden det går løs..
Copyright Haas F1
Kevin Magnussen var nemlig en tur forbi F1-stewardsene efter kvalifikationen, da hans ind-omgang var langsommere end delta-tiden på minimum 145% af en repræsentativ omgang.
Danskeren forklarede til stewards, at den langsomme omgang skyldtes, at han gav plads til andre kørere, som var på deres kvalifikationsomgange.
Samtidig forklarede han, at regnen medførte svære baneforhold for danskeren, som derfor måtte være ekstra påpasselig med sin kørsel.
Stewardsene mente, at danskeren havde overtrådt reglerne, men at de havde lyttet til hans forklaring, og derfor kun straffede ham med en reprimande.
Billeder fra Japans Grand Prix 2017 - Kevin Magnussen
Copyright Haas F1
Magnussen havde allerede en reprimande i forvejen, for hans episode med Charles Leclerc i Spanien.
Det betyder, at Magnussen nu kun er én reprimande fra at modtage en 10-placeringers grid-straf, hvis han laver mere ’ballade’ i Brasilien, eller til sæsonafslutningen i Abu Dhabi.