Sainz forlænger

Carlos Sainz og Ferrari er så glade for hinanden at de bliver sammen lidt længere. En kontraktsforlængelse er en realitet

Ungarns Grand Prix 2021 . Copyright Ferrari

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 21/4 2022 klokken 12:04

Op til at Formel 1 kommer "hjem" til Europa, har Carlos Sainz og Ferrari offentliggjort at samarbejdet mellem dem fortsætter indtil 2024 da der er underskrevet en ny 2-årig kontrakt.

Den spanske kører og det italienske hold har længe arbejdet på det, men nu er de sidste detaljer altså faldet på plads og en gensidig underskrift er sat.

Carlos Sainz. Saudi-Arabiens GP 2022Carlos Sainz. Saudi-Arabiens GP 2022
Copyright Ferrari Media

"Det er en speciel ære for mig at tage den røde kørerdragt på og repræsentere dette hold, og jeg ser frem til at nyde det fortsatte samarbejde," lyder det fra Carlos Sainz.

Efter de nye regler trådte i kraft til denne sæson, har Ferrari stået rigtigt stærkt selvom det er holdkammerat, LeClerc, der er rendt med de fornemmeste placeringer.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Emilia Romagnas GP: løbsoptakt HAAS lander ny sponsoraftale »