Rygte: Russell og Mercedes enige

Det kommer næppe som den helt store overraskelse, men den ansete russiske F1-journalist Alexej Popov mener nu at vide, at Russell og Mercedes allerede har papir på hinanden for de næste to år.

Russell . Copyright Mercedes

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 31/5 2021 klokken 09:05

Bottas burde være fortid hos Mercedes fra næste år.

Det mener den russiske F1-journalist Alexej Popov, der udtaler sig til den russiske kanal Match TV (Матч ТВ).

Andre medier som GPBlog og The Sun har også bragt rygtet.

(Undertegnede skribent kan russisk men har ikke kunnet finde videoen på hjemmesiden for Матч ТВ - det kan skyldes, at videoen kun er tilgængelig i Rusland).

Alexej Popov udtalte til Match TV: ”Jeg vil ikke afsløre min kilde, men der er meget snak om det i paddocken i Monaco. De har fortalt mig, at Russell kommer til Mercedes for mindst to år, og at det ikke er for at erstatte Hamilton, og at kontrakten stort set er færdig.”

Grunden er simpelthen, at Bottas ikke har kunnet følge med Hamilton eller Verstappen: ”Han [Bottas] er allerede håbløst efter Hamilton og Verstappen. Han er helt ude af kampen om mesterskabet. Selv Norris ligger foran ham.”

Det skal dog nævnes, at Bottas ikke altid har været skyld i de manglende point – både da Russell kørte ind i ham på Imola og senest som følge af det katastrofale pitstop i Monaco.

Bottas udgår af Monacos Grand Prix 2021Bottas udgår af Monacos Grand Prix 2021
Copyright Mercedes AMG


Alligevel ser det ud til at være forbi for Bottas hos Mercedes – men på den anden side kan Bottas og Russell ende med at bytte plads, så Bottas vender tilbage til Williams, efter at være sprunget ind for Rosberg, der trådte pludseligt tilbage efter sit mesterskab i 2016.

Da F1-reglementet ændres kraftigt i 2022 kan Williams meget vel få brug for en erfaren kører ved siden af Latifi, og her ville Bottas være et oplagt valg.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 er en lukket klub for milliardærsønner Over 100.000 fans på Zandvoort? »