Overraskende melding fra Cullen

Lewis Hamiltons meget tro følgesvend, fysioterapeuten Angela Cullen, der efter 2023 sæsonens første løb, overraskende forlod Hamiltons side og Mercedes holdet, er her til morgen kommet med en overraskende melding om hendes fremtid.

Hamilton vinder Portugals GP 2021. . Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/4 2023 klokken 10:04

Angela Cullen, der er kendt som den lille blonde pige, der gennem de seneste 7 år har været fysioterapeut for Hamilton, og hans nærmeste sparingspartner, brød overraskende med Mercedes efter første løb, men det er ikke det samme som at hun er helt ude af Formel 1.

Hun har nu meldt ud, at hun vil blive en del af det nye amerikanske Formel 1 hold, der har planer om at komme med på gridden i 2026, når de nye regler kommer.

Holdet der har Craig Pollock som ejer, har meldt ud, at de vil stille til start med den første kvindelige Formel 1 kører, mens det andet sæde bliver besat af en mand.

Netop det faktum at der skal være en kvinde på holdet, har fået Angela Cullen til at droppe planen om at bruge al sin energi på faldskærms spring og anden ekstremsport.

Angela Cullen vil, med sin store viden om Formel 1 fra Mercedes-holdet, få en central rolle i udformningen bilen, så den passer bedre til en kvinde, hvorfor det også vil være hende der vil være holdets første udviklingskører.

Cullen's manager, Rans Lirpa, udtaler at det er utroligt spændende at de får mulighed for at være en del af denne spændende udvikling for Formel 1, og fortsætter med at rose Cullen for hendes måde at gribe muligheden på, trods for hendes relative høje alder.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Australiens GP: Kvalifikationen AUSTRALIENS GP: LØBSOPTAKT »