Officielt: Slut mellem Porsche og Red Bull

Rygterne havde ellers svirret i lang tid, men nu har Porsche langt om længe meldt ud, at der ikke bliver noget samarbejde med Red Bull i Formel 1. Porsche holder dog en bagdør åben.

Porsches logo. . Copyright Porsche

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 9/9 2022 klokken 11:09

Det bliver ikke til noget – drømmen om at se Porsche tilbage i Formel 1 sammen med Red Bull er endegyldig slut.

Det meddeler Porsche i en pressemeddelelse.

Porsche skriver, at det ikke var muligt at skabe et ligeværdigt partnerskab med Red Bull, som ikke blot ville omfatte motoren med også teamet.

Bahrains Grand Prix 2022. Red Bull klar med racer nr 1 på griddenBahrains Grand Prix 2022. Red Bull klar med racer nr 1 på gridden
Copyright Red Bull Contentpool


Da det ikke var muligt at nå til enighed om det, dropper man nu planerne om at blive partner med Red Bull.

Den kuldsejlede aftale med det østrigske team betyder dog ikke, at Porsche har opgivet drømmen om at vende tilbage til Formel 1:

Pressemeddelelsen siger videre, at Porsche stadig ’betragter Formel 1 som et attraktivt miljø at være i for Porsche, og at situationen vil blive overvåget løbende’.

Hvad det konkret betyder, står på nuværende tidspunkt hen i det uvisse, men meget tyder på, at Porsche måske vil forsøge at ”overtage” et andet team på et senere tidspunkt.

Da Audi forventes at indlede et samarbejde med Alfa Romeo/Sauber, er der kun McLaren og Williams tilbage som eventuelle kandidater – medmindre Porsche vælger at starte et helt nyt team op.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo afviser ikke Mercedes testrolle Italiens GP: Gridstraffe (opdateres) »