Italiens GP: Gridstraffe (opdateres)

Flere kørere kommer til at skulle tage placeringsstraffe i denne weekend. Seneste har Red Bull meldt ud at både Verstappen og Perez får straffe. Hér samler vi løbende sammen hvilke kørere der har fået straffe.

Monaco GP fredag . Copyright Haas F1

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 9/9 2022 klokken 12:09

Reglerne foreskriver at køreren kun må bruge tre stk af hver motor-del (fx. el-motor, turbo eller V6 benzinmotoren) i hele 2022-sæsonen. Hvis en fjerde komponent tages ud brug, så koster det 5 placeringers straf efter kvalifikationen.

Samme regel gælder for gearkassen.

I praksis skifter holdene ofte flere dele på én gang sådan at køreren bare starter bagerst. Straffene fordeles i den rækkefølge FIA modtager beskeden så i denne weekend vil Lewis Hamilton være den første der rykkes til plads 20. Nå den næste kører så skal rykkes bagerst, vil Hamilton blive P19 osv...

Mercedes

Mercedes har valgt at skifte hele Lewis Hamiltons motor og han skal derfor starte bagerst.

Haas

Mick Schumacher får en ny gearkasse og motor hvilket giver 15 placeringer.
Kevin Magnussen får også 15 pladser.

Red Bull

Efter første frie træning annoncerede Red Bull at Max Verstappen har fået en ny forbrændingsmotor og det koster 5 pladser. Sergio Perez har også fået ny motor og tager 10 pladser.

Ferrari

Carlos Sainz Jr. var P1 i den første frie træning men har efterfølgende fået skiftet det meste af motorenheden, hvilket samlet koster 25 pladser.

Alpha Tauri

Yuki Tsunoda stod allerede til at tage 10 pladser pga de fem straffe han har fået i denne sæson. Nu har den unge japaner også skiftet motor og rykker dermed bagerst.

Alfa Romeo

Valtteri Bottas havde allerede antydet det i et tidligere interview, men nu er det officielt. Finnen får 15 pladsers straf.

Alpine

Ocon får 5 placeringer for en ny motor.

Rygterne peger også på flere Mercedes-kørere. BMF1 følger udmeldingerne så snart vi får dem officielt og opdaterer denne nyhed.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Officielt: Slut mellem Porsche og Red Bull Ingen speciel aeropakke til Kevin »