Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/2 2023 klokken 11:02
Der er ikke mange muligheder for Honda, hvis de virkelig vil tilbage til Formel 1, som de har meldt du at de vil.
Honda udelukker selv, at de skulle komme tilbage med et helt hold, hvorfor det er et af de eksisterende hold, de skal bejle til.
Red Bull og AlphaTauri er udelukket, efter de annoncerede at de vil partner op med Ford, der kommer tilbage til Formel 1, når de nye motorregler kommer til 2026 sæsonen.
Mercedes, Alpine og Ferrari har alle selv deres egne motorer, hvilket Sauber/Audi også vil have til den tid, hvilket udelukker dem.
Det betyder at der er 4 muligt hold, som det ser ud nu, for Honda.
Williams forventes at fortsætte med Mercedes, som de er rykket tættere på med deres nye holdchef.
HAAS har rykket deres tekniske afdeling til Maranello, hvor de bor dør om dør med Ferrari, hvilket nok også udelukker dem.
Det efterlader Aston Martin og McLaren.
Aston Martin har store og seriøse planer om at blive et af de førende hold, og har ved flere lejligheder ikke afvist, at de måske selv vil udvikle deres egen motor.
Det betyder at det mest realistiske bud er McLaren.
Den store udfordring ved det, er måden McLaren og Honda brød deres samarbejde på, inden Honda rykkede til Red Bull. Så hvis det skal lykkes, skal der sluges en hel hær af kameler i begge lejre.
Det er dog fortsat den mest sandsynlige sammensætning, hvis det skal lykkes for Honda at komme tilbage til Formel 1 i 2026.