Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/4 2021 klokken 09:04
Efter en særdeles stærk kvalifikation af Sergio Perez, var der lagt op til det helt store gennembrud for mexicaneren, da Formel 1 feltet i sidste weekend indtog Monza banen i Italien, for at køre årets andet løb.
Men Perez havde store vanskeligheder under løbet, især mens banen var våd, hvilket sendte ham ned gennem feltet og ultimativt ud af pointene.
Efter løbet udtalte Helmut Marko til østrigske Servus TV, at han var skuffet over Perez´ indsats.
"Det hele startede så godt, men P2 i kvalifikationen, hvilket fik os alle til at tænke at nu var alting godt," kom det fra Marko.
"Men under selve løbet gik det fra slemt til værre. En straf gav ham det sidste skub ud af pointene, hvilket var virkelig irriterende," tilføjede han.
"Hans spin under genstarten, var det der ultimativt udløste den store nedtur for Perez, men alt i alt, så var det bare en dårlig indsats fra ham, som vi helst ikke vil se igen," sluttede Helmut Marko.
Presset er således allerede på Perez, hvilket ikke gør det nemmere for ham.
Næste løb i Portugal, kan blive afgørende for hans fremtid på holdet.