Kevin: Aston Martin måske med i toppen

Kevin Magnussen tilfreds med Haas-teamets indsats i vintertest. Kevins forventninger er at Haas vil ligge sig i midtergruppen, men han frygter at Aston Martin ligger tættere på hovedgruppen end sidste sæson.

Bahrain vintertest 2023 . Copyright Haas F1

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 26/2 2023 klokken 16:02

Kevin Magnussen har været godt tilfreds med Haas-teamets indsats i vintertesten: Meget få problemer, og det lykkedes danskeren at være syvende hurtigst på den tredje testdag.

Ingen ved naturligvis hvor meget brændstof der er kørt med og hvor meget hver enkelt team har skruet op for motoren under testen. Dog er Aston Martin et team som alle har lagt mærke til efter Fernando Alonsos skifte.

Kevin har også kig på de smaragdgrønne racere: "Jeg synes, det er "the usual suspects" i fronten (Red Bull, Ferrari og Mercedes, red.). Måske så Aston Martin virkelig imponerende ud disse tre dage. Jeg tror, de måske har taget et stort skridt," kommenterede han.

"Men derefter er der denne store gruppe af teams, hvor det er meget svært at se, hvor man er. I det mindste ved vi, at vi er tæt på midtergruppen, og så er der en lang sæson forude - det er et udviklingskapløb der kommer til at køres."

Bahrain vintertest 2023. Haas præsenterer raceren og teametBahrain vintertest 2023. Haas præsenterer raceren og teamet
Copyright Haas F1


Kevin tror mest på at Haas vil ligge sig i midt-feltet når det gælder: "Vi satte et blødt dæk på bilen til sidst og lavede en slags kvalifikationssimulering, og det føltes faktisk godt, og jeg tror, den omgangstid vi kørte, ser ud til stadig at ligge et sted i midten af feltet, så det er et godt udgangspunkt. Det bliver spændende at se, hvordan vi faktisk klarer os i kvalifikationen næste lørdag, og så er den store test naturligvis i løbet på søndag."

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bliver AlphaTauri sat til salg? Spil med mod eksperterne »