Har Vettel en kontrakt med Mercedes for 2018?

Silly season begynder tidligt i år. Sebastian Vettels kontrakt med Ferrari løber kun til og med 2017 sæsonen og rygter peger på, at han rykker til Mercedes efter denne sæson.

Malaysias GP 2015 . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/2 2017 klokken 08:02

Sebastian Vettel er uden tvivl skuffet over Ferrari, men samtidig er der næppe nogen han hellere vil vinde et verdensmesterskab sammen med.

Men hvis Ferrari igen ikke formår at lave en racer, der kan udfordre Mercedes og Red Bull for alvor, kan tyskeren meget vel være på vej til Mercedes efter denne sæson.

Både Lewis Hamiltons og Valteri Bottas's kontrakt med Mercedes AMG udløber efter 2017 sæsonen, hvilket åbner spillet om de mest attraktive pladser helt.

Men mens Mercedes næppe er klar til at slippe Hamilton, så kræver det noget af en indsats fra Bottas, hvis han skal holde Vettel væk fra sit sæde.

Rygter peger allerede på, at Sebastian Vettel har lavet en aftale med Mercedes, der dog har en klausul indbygget om, at skulle det ske, at Mercedes ikke har formået at lave den gode bil i år, kan han blive hvor han er.

De første test begynder snart, hvilket måske kan give os et fingerpeg om hvordan styrkeforholdet ser ud!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen hemmeligheder fra Rosberg Williams: Det ville være godt for os »