Formel 1-sæsonen 2017 begynder for alvor når de første pre-season tests begynder i Barcelona, i slutningen af denne måned. Det er her, at vi får de nye biler at se for første gang, hvilket samtidig betyder, at det er her kørerne får lov til at køre dem for første gang. Derfor skulle man tro at kørerne bliver nødt til at vente til pre-season testene for at få lov til at give den gas i en Formel 1-racer på denne side af nytår, men sådan er det ikke for alle. Pirelli er fortsat i gang med at teste de nye 2017 dæk, hvilket de i dag havde fået Sebastian Vettel og Ferrari til at hjælpe dem med.
Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media
Testen var en regnvejrs test og den foregik på Ferraris egen bane, Fiorano som ligger ved deres hovedkvarter i Maranello. Her testede tyskeren de nye og bredere regnvejrs dæk i en udviklet udgave af Ferraris SF15-T-model, altså den bil italienerne kørte med tilbage i 2015-sæsonen.
Testen kom dog ikke til at vare så længe, som Pirelli og Ferrari havde planlagt, fordi den tidligere verdensmester var åbenbart lidt rusten. Han mistede nemlig kontrollen over raceren, hvilket resulterede i, at han kom til at kysse væggen. Det betød at testen altså ikke kunne fortsætte og at Ferrari har taget bilen med hjem til fabrikken, så de kan genopbygge den til i morgen, hvor de skal teste for Pirelli endnu en gang.
Ferrari med 2017 dæk på (Fra en tidligere test)
Copyright Ferrari Media
Det er i øvrigt ikke første gang Ferrari tester de nye dæk for Pirelli, fordi det gjorde de også et par gange i løbet af sidste sæson. Udover Ferrari, så har Mercedes og Red Bull også fået lov til at teste de nye dæk, hvilket gav anledning til en masse ballade. Nogle af de andre teams var nemlig bange for, at de pågældende teams ville få en fordel ved at teste de nye dæk før de andre, men det har Pirelli afvist.