Formel 1 er kommet med en stor nyhed i dag. I takt med at løbskalenderen vokser, introducerede F1 løbende nye destinationer.
Nu er der kommet endnu en destination på kalenderen til 2022. Miamis GP skal køres ved Hard Rock Stadium i Miami Gardens, Florida, USA. Løbet har været under opsejling længe, men nu er det hele endelig kommet på plads.
Formel 1 skriver i pressemeddelsen, at de har indgået en 10-årig aftale, så der er rig mulighed for at pakke Hawaii-skjorten og badeshortsene for at se Formel 1 i Miami.
Banen vil være 5,41 km lang, have 19 sving og tre langsider. Det betyder, at der burde være rige muligheder for overhaling.
Hvis Hard Rock Stadium lyder bekendt, så er det fordi de er hjemsted for NFL-teamet Miami Dolphins.
Faktisk er det 11. gang, siden F1-mesterskabets begyndelse i 1950, at der skal køres i USA. Der er tidligere kørt på: Riverside, Sebring, Watkins Glen, Long Beach, Las Vegas, Detroit, Dallas, Phoenix, Indianapolis og Circuit of the Americas i Austin.
“Vi er glade for at annoncere, at Formel 1 skal køres i Miami i starten af 2022,” siger F1-chefen, Stefano Domenicali
“USA er et nøglemarked for at vækste, og vi er stærkt opmuntret af vores voksende rækkevidde i USA, som vil blive yderligere understøttet af dette spændende andet løb”.
“Vi vil arbejde tæt sammen med holdet fra Hard Rock Stadium og FIA til at sikre, at banen leverer sensationel racing, og efterlader et positivt og varigt bidrag til befolkningen i lokalsamfundet,” slutter Domenicali.
“Hard Rock-stadions underholdningskampus i Miami Gardens findes, for at være vært for de største globale begivenheder, til gavn for hele Miami-regionen. Formel 1-racerløb er så stort som det bliver,” siger Tom Garfinkel, Managing Partner, Formula 1 Miami Grand Prix.
Miami
Copyright FIA Formula 1
“Vi har arbejdet med specialdesignere for at skabe en bane, som vi, Formel 1 og FIA tror, vil give fantastisk racing, og vi håber at skabe best-in-class unikke fanoplevelser, der afspejler Miami's mangfoldige og dynamiske natur” slutter Garfinkel.
Der er endnu ikke fastlagt en dato til Miamis GP.