Capito er fortid hos Williams

Williams F1 har meddelt, at Jost Capito træder tilbage som teamchef.

Williams F1 CEO, Jost Capito . Copyright Williams F1 Team

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 12/12 2022 klokken 18:12

I en erklæring i dag, mandag, oplyser Williams F1, at Jost Capito er trådt tilbage som teamchef og administrerende direktør. Det samme er teknisk direktør FX Demaison.

Den tidligere Volkswagen Motorsport-chef Jos Capito trådte til som teamchef hos Williams i slutningen af 2020, efter at Dorilton Capitals havde overtaget teamet fra Williams-familien.

I erklæringen hedder det, at Williams vil annoncere sin nye teamchef og tekniske direktør "til rette tid."

Testkører Nyck de Vries. Monza 2022Testkører Nyck de Vries. Monza 2022
Copyright Williams F1


Siden Capito overtog rollen som teamchef og direktør, scorede Williams sine første point i to år ved Ungarn Grand Prix sidste år, samt et overraskende podie i det regnfulde og forkortede belgiske grandprix.

At dømme ud fra Matthew Savage' udtalelser i forbindelse med fratrædelsen virker det som om beslutningen er truffet af Capito selv.

"Vi er taknemmelige for, at Jost udsatte sin planlagte pensionering for at tage denne udfordring op, og nu vil han give tøjlerne videre til den næste del af denne trinvise proces," sagde Savage.

"Vi vil også gerne takke FX for hans bidrag og ønsker ham alt det bedste for hans fremtid."

I 2023 kører Logan Sargeant og Alex Albon for Williams.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA overvejer kortere DRS-zoner Vasseur forlader Alfa Romeo »