Til trods for at rygtet havde været fremme flere gange, var det alligevel en stor overraskelse for langt de fleste, da Lewis Hamilton op til sæsonstarten, annoncerede at han ville forlade Mercedes til fordel for et sæde hos Ferrari.
Det var tydeligt at Hamilton var utilfreds med sit nuværende hold, hvilket betød at han kun så at han havde to muligheder, hvoraf den han ikke valgte, nemlig at stoppe i Formel 1, ikke havde den følelse han havde behov for.
Men ifølge den tidligere Ferrari chef, Mattia Binotto, skal Hamilton være glad for, at det ikke var mens det var ham der sad ved roret, at Hamilton åbnede op for et muligt skifte.
Det Italienske medie,
Corriere della Sera har spurgt Binotto, om han ville have sagt ja til Hamilton, hvilket han klart svarer nej til.
"Nej, men jeg forstår godt at de to parter har fundet sammen," kom det fra Binotto.
Og det rungende nej, begrunder Binotto i, at de har investeret hårdt i udviklingen af Charles Leclerc, som de alle ser som den store stjerne for holdet. Ved at tage Hamilton ind, sætter men spørgsmålstegn ved om Leclerc er god nok, hvilket kan knække Leclerc.