Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 23/3 2021 klokken 13:03
2021-sæsonen i Formel 1 bliver allerede skudt i gang den her weekend. Derfor sidder der mange forventningsfulde fans og kørere, som ser frem til masser af actionspækket underholdning.
Første destination er Bahrain, hvor også sæsonens vintertest blev afholdt.
Dækkene til weekendens festligheder, det bliver det hårde C2-dæk, medium C3 og bløde C4.
Det er de samme compound-typer, som ved løbet for fire måneder siden. Det er ikke samme dækkonstruktion som i 2020. Det skyldes, at dækkene er tilpasset F1-bilernes lavere downforce i år.
Årets dæk har øget holdbarhed og er gjort stærkere, hvilket betyder, at de kan køres med lavere dæktryk.
Pirelli oplyser i pressemeddelsen, at dæktrykkets minimums grænse foran er sænket med 1,5 psi, og 2,0 psi på bagdækkene.
Cambervinklen er sat til -3,50 grader foran, og -2,00 grader bagi. Dette er fastlagt, fordi det har indflydelse hvordan dækket rører asfalten - og dermed slider.
Ligesom i 2020, så har hver bil 13 sæt tørvejrsdæk til rådighed under løbsweekenden. Forskellen er bare, at begge fredagstræninger er forkortet med 30 min hver. Dermed er der mindre tid at bruge dækkene i.
Dækallokeringen er allerede fastlagt, så hver bil har to sæt harddæk, tre sæt medium og otte sæt softdæk.