Bahrains GP: Vejrudsigten

Formel 1 sæsonen 2021 skydes igang i den kommende weekend, fra ørkenstaten Bahrain, der yderst sjældent byder på regnvejr, men som jævnligt hærges af sandstorm. Læs her vejrudsigten for den kommende weekend

Bahrain . Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/3 2021 klokken 10:03

Da Formel 1 feltet for lidt over en uge siden, gennemførte årets eneste vintertest forud for denne sæson, i Bahrain, var det ikke under de mest optimale forhold.

En sandstorm kom ind over banen midt på førstedagen, hvilket gav mange udfordringer.

Regn er der ikke meget af og det er der heller ikke i den kommende weekend.

Fredag hvor de første 2 træninger skal afvikles, venter der hold og kørere en dejlig varm dag, med temperaturer omkring 30 grader og en jævn vind på 11 km/t, med vindstød på op til 24 km/t, hvilket kan give problemer med sand på banen.

Lørdag kommer til at ligne fredagen meget. Dog tiltager vinden til 17 km/t, men med færre og mildere vindstød.

Søndag 2021 sæsonens første løbsdag. Temperaturen falder til 26 grader, hvlket ikke bør betyde det store, men vinden tiltager markant og nærmer sig storm med et gennemsnit på 39 km/t og vindstød på 56 km/t.

Det kan blive et udfordrende løb, med massere af sand på banen.

Sandstorm i BahrainSandstorm i Bahrain
Copyright Red Bull

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Abu Dhabis GP: Vejrudsigten Emilia-Romagnas GP: Vejrudsigten »