Aston Martin vil ændre lakeringen

Formel 1 er motorsportens kongeklasse, og det er her hvor alting er smukkere og vildere end de fleste andre klasser. Det betyder samtidig, at holdene nogle gange skal foretage kompromiser i jagten på mesterskabspoint.

Aston Martin i Monaco . Copyright Aston Martin

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 31/10 2021 klokken 11:10

Aston Martin skabte begejstring, da de præsenterede deres nye farver på raceren i 2021. Væk var den lyserøde farve, og ind kom den populære grønne farve.

Nu viser det sig, ifølge racefans.net, at Aston Martin overvejer at ændre på lakeringen til næste år. Det er der to forskellige grund til: vægtbesparelse og hvordan farven ser ud på TV.

I 2022 bliver der introducerer Formel 1 nye retningslinjer for, hvordan bilerne må se ud. Det har samtidig medført, at bilernes vægtgrænse stiger rimelig voldsomt. 792 kg er minimumsgrænsen (inkl. kører) i 2022-sæsonen. Det er 40 kg mere end det nuværende.

Alligevel har flere af holdene bekymringer angående de nye vægtgrænser, heriblandt Aston Martin. Problemet er, at Aston Martin tror, det bliver svært at komme ned på den nye grænse, i og med de nye biler bliver betydeligt tungere - ikke mindst pga. F1’s nye 18” hjul og fælge.

Det betyder, at teamet nu undersøger selve lakeringen af raceren. Ferrari chokerede det meste af F1-verdenen i 2019, da de introducerede den nye, matte lakering. Dette skifte foretog italienerne udelukkende af performance hensyn, da mindre klarlak sparer vægt.

Derfor har de grønne racere fra Silverstone også fået nogenlunde samme idé. Teamet overvejer to muligheder: helt at undlade lakering af nogle af delene, og dermed lade dem være som de er. Maling vejer nemlig en god sjat, så det vil spare vægt.

Samtidig kigger de på at justere farven. Aston Martin vil gerne have, at raceren fremstår pænere, når den kommer ud på alverdens TV-skærme. Det kan man gøre, ved at justere farverne i malingen.

“Etos af farven skal være den samme,” udtaler Aston Martins teamchef Otmar Szafnauer.

“Aston Martin Lagonda, som har hjulpet os med farven, deres designteam ser nu på, hvad vi ellers kan gøre for at gøre den måske en smule mere karakteristisk på tv, men uden at ødelægge farvens etos i virkeligheden.“

Så det Szafnauer egentlig mener er, at den er flot at se på, når bilen står i solen. Så uden at lave de store forandringer, få det grønne til at komme en lille smule bedre frem på TV’et.

BMF1 har vedhæftet to billeder af Aston Martins 2021-racer i hhv. solskin og skygge.

Sebastin Vettel i sin Aston Martin USA's GP.Sebastin Vettel i sin Aston Martin USA's GP.
Copyright Aston Martin


Lance Stroll i Aston Martin USA's GP.Lance Stroll i Aston Martin USA's GP.
Copyright Aston Martin

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso selvkritisk 6 sprintløb i 2022 »