Alonso lettere frustreret

Det så så godt ud for Fernando Alonso, da han skrev kontrakt med Aston Martin. For en gangs skyld, så det ud til at han havde taget det rigtige valg. Men udviklingen er gået i stå og det virker til at han igen har satset på det forkerte hold.

Fernando Alonso inden løbet i Monaco 2024 . Copyright Aston Martin

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/8 2024 klokken 12:08

Da Fernando Alonso, lidt overraskende, skiftede fra Alpine til Aston Martin, da Sebastian Vettel havde besluttet sig for at indstille karrieren, så det ud til at den aldrende spanier, endelig havde taget den rigtige beslutning.

Podieplaceringerne kom på stipe, hvilket var det bedste man kunne håbe på når man konkurrerede mod den alt vindende Red Bull RB19 racer.

Men i takt med at sæsonen skred frem, faldt Aston Martin tilbage. De kunne simpelthen ikke følge med den løbende udvikling i Formel 1, til stor frustration for holdejer Stroll, og stjernekøreren Alonso.

Denne sæson ligner, på papiret, meget sidste sæson, med undtagelse af at de ikke er helt lige så meget med.

I takt med at de andre hold bliver hurtigere, ser det ud til at Aston Martin står stille.

I et større interview med det spanske medie Marca, udtaler Alonso sig kritisk om holdets udvikling.

"Jeg er kører, ikke teknikker, så jeg ved ikke hvad det er som vi ikke gør rigtigt," lød det fra ham.

"Vi giver ikke op, men vi ved også at vi har en stor opgave foran os," tilføjede han.

Samtidig mente han, at holdet ikke har nogle nye store opgraderinger på vej, men at de som det er nu, skal lære at forstå deres bil bedre, inden de kan begynde at ændre på noget.

"Vi skal huske på, at vi kun udvikler på en bil, der skal holde en sæson mere, så vi skal tænke os godt om inden vi kaster udviklingspenge efter det nuværende projekt," tilføjede han.

Han er dog sikker på, at succesen nok skal komme. Holdejer, Lawrence Stroll, har bygget den mest avancerede Formel 1 fabrik, Formel 1 nogensinde har set og han har ikke tænkt sig at stoppe før han når til tops.

Men frustrationen lurer lige under overfladen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Har Bottas afsløret sit næste sæde? Bonnington afviser Ferrari-tilbud »