Newey har fremtiden på plads

Mens Formel 1 holder sommerferie, forlyder det at Red Bull´s afgående chefdesigner, Adrian Newey har fundet sit kommende arbejde, og det er ikke hos Ferrari.

Newey . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/8 2024 klokken 13:08

Siden det kom frem, at Adrian Newey vil forlade Red Bull Formel 1 holdet, efter denne sæson, et hold han har været ansat hos i hele 19 år, har spekulationer om hvad han så vil, været mange.

Langt de fleste har peget på, at han skulle til Ferrari, for endelig at arbejde sammen med Lewis Hamilton, som han ved flere lejligheder har udtrykt ønske om, at arbejde sammen med en dag.

Men ifølge de seneste rygter, bliver det ikke Ferrari der får glæden af Neweys genialiteter, men det Stroll ejede Aston Martin hold, hvilket giver Newey mulighed for at arbejde sammen med Fernando Alonso, som han også har udtrykt ønske om at arbejde med.

Aftalen forventes at blive offentliggjort, når Formel 1 feltet kommer til Monza, efter sommerferien og løbet i Holland.

Newey har, siden annonceringen om at han forlader Red Bull, ikke udtalt sig ret meget om situationen, men der har flere gange været rygter fremme om, at han skulle have afvist flere tilbud fra Stroll om at komme til Aston Martin, da han angiveligt ikke brød sig om projektet.

Men med en estimeret årsløn på hele 80 millioner Pund, skulle han være blevet overtalt til at give dem et skud.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren forlænger med Stella BMF1.dk's Power Rating: 1. halvår 2024 »