Ifølge ubekræftede rygter kan Sergio Perez være på vej til at afslutte sin lange Formel 1-karriere allerede i år.
Mexicaneren overvejer ifølge rygterne at meddele sit farvel til Formel 1 i forbindelse med F1-grandprixet i Mexico den 29. oktober i denne måned.
Mexicos Grand Prix 2021. Lokale fans af Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool
Mediet
SI oplyser, at Red Bull åbenbart har fortalt Perez, at han ikke får lov til at køre for Red Bull i 2024.
På det sociale medie Reddit har brugeren Chidi-AnnaKendrick i et nu slettet opslag skrevet, at en toplaceret tidligere medarbejder hos Escuderia Telmex ligger inde med oplysninger, at Perez kommer til at bekendtgøre sin afsked fra F1 den 29. oktober.
Sergio Perez skulle angiveligt have fået meddelelsen om fyringen fra Red Bull efter Japans F1-grandprix.
Derefter skulle Perez' management have forsøgt at lede efter pladser hos andre teams hos næste teams, men det er kun Williams, som endnu ikke har bekræftet sine kørere endeligt for næste sæson.
Bahrains Grand Prix 2023. Podiet Sejr til Max Verstappen foran Sergio Perez. Perfekt weekend til Red Bull. Alonso P3
Copyright Red Bull Contentpool
Det anses for meget usandsynlig, at Perez erstatter Lance Stroll hos Aston Martin, der jo er mexicanerens gamle Racing Point/Force India-team på trods af Strolls ringe præstationer.
Desuden skulle Sergio Perez have valgt at prioritere sin voksende familie fremfor Formel 1.
I mellemtiden har kilder tæt på Sergio Perez afvist disse rygter, men rygterne samt de alvorlige møde med Red Bull efter sine ringe præstationer i de seneste løb er ikke noget, der styrker Perez' position hos Red Bull.