Kvindelig kører får større rolle hos Williams

Det er flere årtier siden, at F1 havde en kvindelig kører. Nu er en helt speciel kvinde kommet ét skridt nærmere drømmen om en plads i motorsportens kongeklasse.

Jamie Chadwick . Copyright Williams F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 9/1 2020 klokken 12:01

21-årige Jamie Chadwick imponerede størstedelen af motorsportsverdenen i 2019-sæsonen, da hun på dominerende vis fik de andre kørere til at ligne statister i den nye motorsportsklasse 'W-series'.

'W-series' er kun for kvinder, og formålet er at fungere som udstillingsvindue for F3 og F2-serierne.

Det skyldes, at der er for få kvinder i de større motorsportsserier. Hvilket betyder, at de aldrig får chancen for at vise deres værd mod de bedste kørere i verden.

Det betyder også, at de ikke får de nødvendige råd og vejledning til at kunne dyrke deres talent fuldt ud.

Det sørger den nye W-series så for kan blive muligt.

Som sagt så dominerede Jamie Chadwick W-series i 2019-sæsonen, hvilket betød at hun blev tilknyttet Williams F1-team.

Nu melder Williams så ud, at Chadwick fortsætter som udviklingskører i teamets kørerakademi i 2020.

Jamie Chadwick sammen med Claire Williams under Englands Grand Prix 2019Jamie Chadwick sammen med Claire Williams under Englands Grand Prix 2019
Copyright Williams F1


Chadwick får en endnu større rolle i 2020, og hun skal være med til at hjælpe teamet væk fra bagtroppen.

Det betyder, at Chadwick vil få mere tid på fabrikken og i simulatoren for at hjælpe med at udvikle bilen.

Samtidig skal hun også være med på sidelinjen til flere F1-løb henover sæsonen for at lære.

“Det har været en fantastisk mulighed, at arbejde med teamet i min rolle som udviklingskører."

"Tiden jeg har brugt i simulatoren har været uvurderlig, og jeg har nydt hvert øjeblik med at fordybe mig i teamet."

"Jeg ser frem til at fortsætte med at arbejde med Williams i år” siger Jamie Chadwick i Williams’ pressemeddelse.

Det er også en glad vice-teamchef for Williams der kan præsentere det fortsatte samarbejde med Chadwick.

Til det siger Claire Williams: “Jeg er glad for at bekræfte, at Jamie Chadwick vil fortsætte hendes arbejde i Williams Racing Driver Academy i år."

"Jeg har grundigt nydt at se Jamie udvikle sig, og udmærke sig, både med teamet og hendes tid med at køre ræs i W-series."

"Jamie har gjort et fremragende stykke arbejde med at promovere kvinder i motorsport, og vi er ekstremt stolte af det arbejde hun har gjort” slutter Claire Williams af med at sige.

Claire Williams til pressemødeClaire Williams til pressemøde
Copyright Bil Magasinet BMF1

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Breaking: Verstappen forlænger med Red Bull Kevin: Haas får ikke nedtur som McLaren eller Will »