Vælg hvilke cookies du vil tillade. Nødvendige cookies er altid aktive. Læs mere i vores cookiepolitik.
Nødvendige
Kræves for at siden fungerer. Kan ikke slås fra.
Analyse
Anonym trafikmåling via Google Analytics – hjælper os med at forbedre siden.
Marketing
Annoncer via Google AdSense. Uden marketing-cookies vises der stadig annoncer, men uden personalisering.
Australske Alan Jones er død efter en periode med sygdom. Han nåede at fejre sin 80-års fødselsdag mandag, og få dage senere kom meddelelsen fra hans hustru, Amanda.
I sin udtalelse skriver familien, at Jones viede hele sit liv til motorsport og satte et varigt aftryk på sporten, både i Australien og ude i verden. Familien takker samtidig alle, der var en del af hans rejse, for mange års venskab og støtte.
Jones efterlader sig Amanda og børnene Christian, Amber, Zara, Jack, Camilla og Emma.
Motorsport lå i blodet. Faren, Stan Jones, var selv racerkører og vandt Australiens Grand Prix i 1959. Sønnen tog den lange vej til Europa og fik sin F1-debut i 1975 hos Hesketh. Derefter kørte han for Embassy Hill og Surtees, inden han landede hos Shadow.
Det var her, han i 1977 overraskede hele paddocken ved at vinde Østrigs Grand Prix. Det var hans første sejr i Formel 1, og den gav ham en billet til et hold, der var ved at blive til noget helt særligt.
I 1978 skrev Jones kontrakt med Frank Williams og Patrick Heads stadig ret beskedne team. Samarbejdet viste sig at være et perfekt match: en hård og ukompliceret kører og et ambitiøst hold, der var klar til at angribe toppen.
I 1980 gik det hele op i en højere enhed. Jones vandt VM-titlen efter en intens kamp med Nelson Piquet og blev dermed Williams' første verdensmester. Han blev også Australiens anden F1-verdensmester efter Sir Jack Brabham, og han er stadig den seneste. Det er en status, Oscar Piastri sikkert gerne vil overtage en dag.
Jones var kendt for at køre, som han talte: direkte og uden omveje. Det gjorde ham ikke altid til den nemmeste holdkammerat. Hans forhold til Carlos Reutemann i 1981 var notorisk iskoldt, især efter at argentineren ignorerede en teamordre i Brasilien. Jones fik dog det sidste ord ved at vinde sæsonens sidste løb i Las Vegas.
Efter 1981 trak Jones sig tilbage og rejste hjem til Australien. Han holdt dog ikke op med at køre. Han vandt det australske Sports Sedan- og GT-mesterskab og tog sejren i alle ni afdelinger. En ret effektiv efterløn.
Alan Jones i sin Williams FW07 Ford Cosworth. Frankrigs GP 1980
Copyright Ford
Han kunne heller ikke helt slippe Formel 1. I 1983 gjorde han et kort gæstespil hos Arrows, og i 1985 vendte han tilbage på fuld tid hos Haas (grundl. af Carl Haas). Han nåede det, da Australiens Grand Prix i Adelaide for første gang var en del af VM. Han havde i øvrigt allerede vundet løbet i 1980, da det endnu ikke talte med i mesterskabet.
Efter 1986 lagde Jones officielt F1-hjelmen på hylden, men fortsatte dog med at køre sportsvogne og senere i det australske touring car-mesterskab.
I de senere år var Jones teamchef for Australiens hold i A1 Grand Prix og kørte med i Grand Prix Masters i 2005. Mange husker ham også som en skarp og underholdende F1-kommentator og ekspert på australsk TV, hvor han heller ikke pakkede meningerne ind. En tid var han desuden løbsleder for FIA.
F1-karriere: 1975–1986
Sejre: 12
Podieplaceringer: 24
Verdensmester: 1980 (Williams)
Første sejr: Østrigs GP 1977 (Shadow)
Alan Jones var ikke en kører, der var skabt til pressemeddelelser og pæne floskler. Han var noget sjældnere: ægte.
BMF1.dk debat
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.