F1 præsenterer nyt logo

Formel 1 har valgt at skyde det nye år ind, ved at præsentere flere nye logoer, der skal markere en milepæl i F1´s historie.

Singapores Grand Prix 2019 . Copyright Haas F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 1/1 2020 klokken 12:01

Alverdens nytårsgæster har nærmest ikke fået truthornet ud af munden, før Formel 1 vælger at overraske alle fra morgenstunden.

Formel 1 har i dag præsenteret tre nye F1-logoer.

Det har de gjort for at markere, at det er 70 år siden at denne fantastiske sport for første gang så dagens lys.

Samtidig er det en hyldest til de 33 verdensmestre, 108 grand prix vindere, 764 kørere, og 150 teams, som har deltaget i sportens lange historie.

For at gøre denne hyldest endnu mere personlig, så har TV-kanaler, sponsorer, promotere og teamene mulighed for selv at sætte deres eget præg på logoet og benytte egne farver i logoerne.

De tre logoer er:
- Tallet 70 formet så det ligner et sving på en racerbane.
- Samme logo som ovenstående men med teksten ‘Born 1950’ nedenunder.
- Et logo bestående af ordene ‘Seventy’ (70 på engelsk).

De nye logoer vil fremtræde på alle Formel 1´s digitale sider fra den 06 januar.

Du kan se de tre nye logoer her:

Nyt Formel 1-logo som skal hylde 70 år med F1Nyt Formel 1-logo som skal hylde 70 år med F1
Copyright formula 1


Nyt Formel 1-logo som skal hylde 70 år med F1Nyt Formel 1-logo som skal hylde 70 år med F1
Copyright formula 1


Nyt Formel 1-logo som skal hylde 70 år med F1Nyt Formel 1-logo som skal hylde 70 år med F1
Copyright formula 1

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton: Sidste besøg hos Lauda var et chok Kubica bliver reservekører for Alfa Romeo »