Williams-teamchef ude med corona

De triste nyheder for Williams-teamet fortsætter: Nu er teamchefen Jost Capito blevet testet positiv for corona og må blive væk fra denne uges løb i Saudi-Arabien.

George Russell. Bahrains GP 2021. . Copyright Williams F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 2/12 2021 klokken 12:12

Williams' teamchef, tyskeren Jost Capito, er blevet testet positiv for corona.

Det meddeler Williams-teamet på deres officielle hjemmeside.

Dermed går Capito, der kortvarigt også har arbejdet for McLaren, glip af det første F1-grandprix, der køres i Saudi-Arabien.

Ny McLaren mand Jost CapitoNy McLaren mand Jost Capito
Copyright McLaren


Williams oplyser intet om hvorvidt deres teamchef skulle have symptomer eller ej, blot at Jost Capito nu følger vejledninger fra de britiske sundhedsmyndigheder.

Desuden oplyses det, at det positive coronatilfælde ikke får konsekvenser for andet Williams-personale.

Det er i øvrigt anden gang, at Jost Capito må i karantæne i år: På Zandvoort måtte tyskeren også blive væk og sendes i karantæne, da han havde haft kontakt med den coronaramte Kimi Räikkönen.

Denne gang er Capito dog selv ramt. Vi ønsker Jost Capito god bedring.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton: Vi snyder ikke! Video fra Ferrari om Saudi Arabiens Grand Prix »