Williams er det seneste hold i F1, der har præsenteret deres nyeste racer, der skal dyste om vigtige point i 2023-sæsonen. Den nye racer har fået navnet FW45.
Bilen er ikke den færdigudviklede racer, som de vil dyste med til sæsonstarten i marts, men den er et udtryk for det livery (de farver), som raceren vil have, når den endelig betræder asfalten.
Ny mand i teamet er Logan Sargeant, som via sine flotte resultater i Formel 2 ikke behøvede at overbevise teamet yderligere om sit talent. Amerikaneren er samtidig også interessant at se for den hastigt voksende mængde amerikanske fans.
Logan Sargeant i sin Williams-kørerdragt under 2023-præsentationen.
Copyright Williams F1 Team
Som noget helt nyt, så præsenterede Williams også en ny partner i form af GULF, som er en de førende i verden indenfor olie og smøremidler til bl.a. biler. Det skriver Williams i deres pressemeddelse.
GULF er ikke noget ukendt ansigt i motorsports sammenhæng, og de sponsorede McLaren indtil sidste år. GULF mente dog, at de havde fået det optimale ud af det samarbejde. Det mest ikoniske i F1, i nyere tid, det var da GULF i samarbejde med McLaren havde en special-bemalet F1-racer i de ikoniske GULF-farver ved Monacos Grand Prix i 2021.
McLaren i Monaco 2021 med ny bemaline
Copyright McLaren
Samarbejdet er et længere partnerskab, der har en varighed af flere år. Derfor er det også noget, der vækker stor begejstring for både Williams og GULF.
GULF vil ikke bare fokusere på Formel 1, men også på Williams' Racing Driver Academy, som bl.a. har båret Logan Sargeant til en plads hos teamet i 2023. Samtidig vil GULF også have fokus på Williams Esports.
Du kan se den nye Williams-racer og de to kørere nedenfor.
Præsentation af Williams' 2023-racer kaldet FW45.
Copyright Williams F1 Team
Præsentation af Williams '2023-racer kaldet FW45.
Copyright Williams F1 Team
Præsentation af Williams' 2023-racer kaldet FW45.
Copyright Williams F1 Team
Gulf er ny sponsor for Williams. Her ses de på Williams' 2023-racer kaldet FW45.
Copyright Williams F1 Team
Logan Sargeant i sin Williams-kørerdragt.
Copyright Williams F1 Team
Alexander Albon i sin Williams-kørerdragt 2023.
Copyright Williams F1 Team