Italiens og Singapores Grand Prix skulle have været sikre sejre til Ferrari men til Italiens Grand Prix, kostede en kollision mellem Vettel og Hamilton sejren og i Singapore valgte Ferrari en forkert strategi.
Under begge løb, greb Lewis Hamilton chancen, og vandt begge løb.
Singapores Grand Prix 2018. Lewis Hamilton vinder foran Max Verstappen og Sebastian Vettel
Copyright Mercedes AMG
I starten af juli var billedet et andet - Sebastian Vettel havde lige vundet Englands Grand Prix og førte VM med 8 point. Siden da har Hamilton vundet 4 af de 5 kørte løb og har nu et forspring på 40 point.
Efter Singapores Grand Prix var Vettel godt klar over at der var meget af indhente, men insisterede naturligt nok på at se fremad: "Ruslands Grand Prix er blevet bedre og bedre for os de seneste år, så det burde passe godt vil vores racer. Jeg tror ikke vi har noget at frygte på de baner som vi skal køre på resten af sæsonen"
Billeder fra Ruslands Grand Prix 2017. Valtteri Bottas vinder
Copyright Mercedes AMG
Sochi banen har kun været i brug i fire år, og Mercedes har vundet alle fire år. Sidste år havde Sebastian Vettel pole position, mens der har stået Mercedes på raceren de øvrige tre år.
Se al vores statistik om Sochi-banen hér:
Sochi info på BMF1
Tallene og et par scenarier
Med seks løb tilbage, så er VM langt fra afgjort!
Der er 25, 18, 15, 12, 10, 8, 6, 4, 2, 1 point at køre om til hvert løb.
HVIS Vettel vinder alle seks løb, og Hamilton bliver nummer to, så vinder Vettel VM med 2 point.
HVIS Hamilton vinder løbet i Rusland og Vettel udgår, så vil Hamiltons forspring være på 65 point. Så kan han sikre VM allerede til det efterfølgende løb i Japan ved bare at slutte som nummer 4.
Så vil han have 77 point, hvilket Vettel ikke vil kunne indhente i de tre sidste løb.
HVIS både Hamilton og Vettel udgår i Rusland, så behøver Hamilton bare at slutte som nr. 2 i de resterende løb - så vil Vettel ikke engang kunne sikre VM ved at vinde resten.
Der er stadig alt at køre for. Hverken Vettel eller Hamilton har råd til at tabe point i de næste løb.