Indtil nu har Sebastian Vettels succes hos Aston Martin Racing været til at overskue. I tre ud af fire løb er den firedobbelte verdensmester sluttet bag teamkammeraten Lance Stroll, der fra sæsonstarten var tilset rollen som lærling.
Med sine nu tre år i F1-cirkusset har Stroll i år 5 point på kontoen, mens den erfarne tysker, som har været i gamet siden 2007, har en trettendeplads som bedste resultat i år.
Så nedturen fra tiden hos Ferrari ser ud til at fortsætte for Vettel, hvilket ikke er gået ubemærket hen hos kørerens landsmænd, herunder den tidligere Formel 1-kører Ralf Schumacher, der sender en enkel opskrift til Aston Martin-køreren.
”Sebastian Vettels opgave i de kommende løb vil være at dominere over sin teamkammerat,” udtalte Schumacher til
Sky Tyskland.
”Som en firedobbelt verdensmester skal han.”
Sebastian Vettel passerer Mick Schumacher. Portugals GP 2021
Copyright Haas F1
”Hvis han ikke klart er bedre og ikke bringer teamet fremad, så er du på et eller andet tidspunkt nødt til at spørge dig selv, om alt dette stadig giver mening,” fortsatte den tidligere F1-kører, som dog også manede lidt til ro.
”Men vi er ikke der endnu.”
“Vi burde give ham to eller tre løb mere, men så skulle problemet med at vænne sig til Aston Martin langsomt være overstået.”
De seneste to løb har det været en tydeligt sammenbidt Vettel, som har mødt medierne efter løbet, og det kan Schumacher, der selv vandt seks F1-grandprixer mellem 2001 og 2003, godt sætte sig ind i.
Sebastian Vettel foran Lance Stroll. Bahrains GP 2021.
Copyright Aston Martin
”Jeg ved, at du som Formel 1-kører sætter spørgsmålstegn ved dig selv efter træning og efter hvert løb, når du slutter bag din teamkammerat,” sagde den 45-årige tidligere Williams, Jordan og Toyota-kører.
"Du spørger altid dig selv ‘hvordan kan det være, at han er hurtigere, hvordan bærer han med at bremse 10 meter senere?’.”
"Den slags gnaver hos Sebastian Vettel, og det bemærker vi også i hans udtalelser i interviews.”
Men måske kommer erfaringen tyskeren til gode på den snørklede bybane i Monaco denne weekend.
“Du kan virkelig gøre en forskel, som kører, på denne bane, men det er en balancegang i en bil, der ikke er optimal,” lød det fra den 45-årige ekskører.