Vettel utilfreds med Räikkönen

Sebastian Vettel jagter sit 5. verdensmesterskab, men han kæmper ikke blot mod de to Mercedeser, men også hans egen holdkammerat Kimi Räikkönen. Det er han langt fra tilfreds med.

Sebastian Vettel . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/9 2018 klokken 14:09

Efter kvalifikationen til det Italienske Formel 1 Grand Prix på Monza, i sidste weekend, fortalte Vettel under pressemødet, at der var noget der skulle tales om på holdet efterfølgende, da det absolut ikke var planen at det var Kimi der skulle tage pole.

Efter løbet, var Vettel også langt fra tilfreds med Räikkönen, som han mente var med til at ødelægge hans løb, da han ikke lukkede ham forbi under starten, hvor tyskeren fik den bedste start.

”Jeg kører lige nu mod tre biler,” kom det fra Vettel. ”De to Mercedeser og min holdkammerat.”

Sebastian Vettel mener, at Ferrari bør overveje deres strategi og lade sig inspirere af Mercedes, der med en perfekt strategi søndag, sikrede sig sejren og 3. pladsen.

Havde Kimi lukket Sebastian forbi, ville Kimi uden problemer have kunne lukke af for Hamilton, mens Sebastian ville kunne trække fra i front og sikre Ferrari endnu en sejr.

Vettel, der hidtil har bakket op omkring en forlængelse af Räikkönens kontrakt med Ferrari, er måske ved at droppe den støtte.

Det forventes samtidig, at Ferrari vil annoncere deres line-up for 2019, på torsdag.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Officielt: Norris sikrer sig Vandoornes sæde Ocons fremtid meget usikker »