Vettel hudflettes af den italienske presse

Sebastian Vettel burde barbere sit overskæg af og hyre en psykolog som konsekvens af hans dårlige præstation i Bahrains Grand Prix. Den italienske motorsportspresse har allerede udpeget hans efterfølger.

Ferrari . Copyright Ferrari

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 1/4 2019 klokken 13:04

Det må ikke have været let for Vettel at stå op til overskrifterne i den italienske presse mandagen efter Bahrains grand prix.

Corriere dello Sport skriver f.eks.: "Leclerc redder en flot tredjeplads, mens Vettel langsomt går ned. Ferrari skuer mod fremtiden – en fremtid, hvor der ikke er plads til Vettel. Mick Schumacher kunne snart blive holdkammerat med den talentfulde Charles Leclerc."

La Stampa giver Vettel dette råd: "Tyskeren burde hyre en psykolog. Og han burde barbere overskægget af."

Efter løbet sagde Sebastian Vettel helt klart: Det var min fejl, der var ingen berøring mellem mig og Hamilton” om sin snurretur efter at være blevet overhalet.

Ferraris teamchef Binotto ikke vil tale om fejl og vil heller ikke kritisere Vettel.

Binotto siger: "Vi er nødt til at tilskynde vores kørere til at køre lige til grænsen for at kunne opnå det bedst mulige resultat. Og det var det som Seb[astian Vettel] prøvede på."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Derfor stoppede begge Renaulter Årsagen til Leclercs nedtur »