Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/5 2024 klokken 23:05
Efter et begivenhedsrigt sprintløb tidligere på dagen, hvor Kevin Magnussen bidrog til underholdningen med en uofficiel rekord i 10-sekunders straffe under forsøget på at holde Lewis Hamilton, blev der taget hul på kvalifikationen til søndagens grandprix på parkeringspladsen omkring Hard Rock Stadium i Miami.
Kvalifikationens første tredjedel, Q1, sluttede med Max Verstappen som hurtigste mand fulgt af teamkammeraten Sergio Perez, Lando Norris i McLaren, Carlos Sainz i Ferrari og interessant nok Pierre Gasly, Alpine, foran Oscar Piastri i McLaren.
Mercedes kæmpede igen med bilens balance, hvilket betød at George Russell sluttede på P8 og eksverdensmesteren Lewis Hamilton på P9.
Hos Haas distancerede Nico Hülkenberg endnu engang teamkammeraten Kevin Magnussen, som sluttede næstsidst foran Guanyu Zhou i Stake F1. Det skal retfærdigvis nævnes, at danskerens flyvende omgang blev totalt ødelagt af en kø af nærmest parkerede biler i sidste sving før mållinjen. Det burde ikke finde sted.
Med 3 minutter tilbage af Q2 var der lang kø i pitlane for at få de eftertragtede ti pladser til den efterfølgende Q3, og sædvanen tro var der brok på alle radiofrekvenser over konkurrenternes udkørsel fra garagerne. Opmuntrende for Alpine kunne man konstatere begge sine biler med i den mellemste session, så det franske teams opdateringer så ud til at give bonus, men det rakte dog ikke i sidste ende.
Således røg begge Alpine-biler ud, og det samme skete overraskendenogså for begge Aston Martins. I den sjove ende af tabellen sluttede Charles Leclerc, Ferrari, på P1 foran Lewis Hamilton, Oscar Piastri, Perez og Norris. Hülkenberg sluttede på P10, hvormed Haas-køreren fik sin ellevte Q1 i sæsonen.
Kampen om pole position til søndagens grandprix sluttede som forventet med Max Verstappen som hurtigste mand i Q3 fulgt af Ferraris Charles Leclerc, kun 0,141 sekund efter. Næste mand blev Carlos Sainz, ligeledes Ferrari, ligeledes marginalt efter vinderen med kun 0,214 sekund.
Søndagens hovedløb kan følges direkte på Viasat/TV3+ kl. 22.00 dansk tid med optakt kl. 21.00. Løbet kan endvidere følges på den officielle streamingkanal F1TV.
Det uofficielle kvalifikationsresultat ser således ud:
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)