Er Sargeant snart fortid i F1?

Ifølge vedholdende rygter tyder det på, at Logan Sargeant kan få sparket af Williams midt i denne sæson, så der bliver plads en nyt 17-årigt supertalent med meget fine Mercedes-forbindelser.

Saudi Arabiens Grand Prix 2023 . Copyright Williams F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 4/5 2024 klokken 15:05

Logan Sargeant har efterhånden ageret Formel 1-feltets agterlanterne i snart halvandet år – stort set al den tid, hvor Sargeant har kørt Formel 1 for Williams.

Men ifølge vedholdende rygter tyder en del på, at Sargeant kan være på vej væk fra Williams til fordel for et 17-årigt stortalent, nemlig Andrea Kimi Antonelli.

Andrea Kimi Antonelli.Andrea Kimi Antonelli.
Copyright Mercedes AMG


Den unge italiener er en Mercedes-junior, og gælder som det største talent siden Max Verstappen. Toto Wolff har aldrig lagt skjul på, at han gerne så Antonelli i Formel snarest muligt.

Toto Wolff ærgrer sig stadig over, at han ikke valgte Max Verstappen, da han havde muligheden tidligt i Max Verstappens karriere – eneste grund var dengang Verstappens alder, nemlig 17 år – og den fejl ønsker han ikke at gentage med Antonelli.

Derfor arbejdes der i øjeblikket bag kulisserne hos Mercedes og Williams for at få Antonelli ind og Sargeant ud.

FIA har over for motorport-total.com bekræftet, at der allerede er ansøgt om en såkaldt superlicens til Antonelli, så han allerede kan køre Formel 1 i år.

Williams kan på den måde fungere som junior-team for Mercedes, som det tidligere britiske verdensmesterteam gjorde med George Russell – men tre år er dog for lang læretid.

George Russell, Englands GPGeorge Russell, Englands GP
Copyright BMF1


Hvis Antonellli formår at imponere hos Williams i en halv sæson, kan Toto Wolff vælge at lade italieneren erstatte Lewis Hamilton allerede næste år.

Ud ad til benægter Williams at de vil af med Logan Sargeant, men det er unægtelig svært at finde argumenter for at beholde amerikaneren, der enten har det med at køre af banen eller være for langsom i forhold til sin teamkammerat Alexander Albon.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Miamis GP: sprint kvalifikation Verstappen tager pole i Miami »