Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/7 2019 klokken 11:07
Alfa Romeo er blevet beskyldt for at bryde Article 27.1, der omhandler tilkoblingen under start.
Denne regel blev indført efter at Bottas for år siden, lavede en super start hvor reaktionen var hurtigere end det man mener er menneskelig muligt, hvorfor det ses som en tyvstart. Bottas blev ikke dømt for det, da det ikke var specificeret dengang, men det er det nu.
Begge biler overholdt ikke reglerne for tilkoblingen, hvorfor de har fået en 10 sekunders stop and go straf hver, hvilket er lavet om til en 30 sekunders straf, da det er den tid, de hurtigst kunne have gennemført en stop and go på, under løbet.
Det betyder at de to Alfa Romeo biler ender som nummer 12 og 13.
Det betyder at Romain Grosjean ender som nummer 7, Kevin Magnussen som nummer 8, Lewis Hamilton kom i pointene som nummer 9 og Williams fik deres første point, med Robert Kubica som nummer 10.
Alfa Romeo har dog appelleret afgørelsen, hvilket betyder at det kan ændres igen.