Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/9 2022 klokken 10:09
Når Formel 1 feltet i den kommende weekend, vender tilbage til Asien, for første gang siden udbruddet af Covid-19 pandemien, er det ikke ligefrem fordi vejrguderne er på kørernes side.
Det kommer selvfølgelig an på, om man håber på regn, men når der skal køres stærkt på den snævre bybane, er det ikke ligefrem en fordel, at det bliver på en regn-glat bane.
Fredag ser ud til at blive den eneste dag, hvor det måske ikke vil regne. Temperaturerne vil om aftenen, hvor træningen køres lokal tid, være omkring 30 grader og chancen for regn vil være omkring 50 %.
Lørdag ser ud til at blive en stor udfordring. Fortsat varmt med 30 grader, men varsel om torden og storm, vil kunne få stor betydning for såvel 3. træning som kvalifikationen, der kan gå hen og blive rent lotteri.
Søndag på selve løbsdagen, vil vinden falde mere til ro, men der er fortsat varsel om torden og ikke mindst regn. Temperaturene falder en anelse til omkring 27 grader.