Sakhirs GP: Dagen Derpå

Formel 1-feltet har nu kørt det andet løb i Bahrain, og man må sige, at posen med placeringer blev rystet godt og grundigt i søndags. BMF1 kigger på løbet dagen derpå.

Sakhirs Grand Prix 2020 . Copyright BWT Racing Point

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 7/12 2020 klokken 17:12

Formel 1 blev i Bahrain den her weekend, da de skulle afholde sæsonens 16. Formel 1 Grand Prix. Det, der skulle have været en eftermiddag med paradelignende kørsel, blev til et dramatisk løb med uventede resultater.

Dagens helt store helt var George Russell. De fleste havde allerede kåret ham som vinder undervejs i løbet, men det fik Mercedes’ pitstop, og en punktering, sat en stopper for.

Det har ikke set særlig godt ud for Valtteri Bottas, som kender bilen som sin egen bukselomme. Selv tager finnen det stille og roligt. Han mener selv, at han var i kontrol og langsomt halede ind på Russell - indtil det kiksede pitstop.

Mercedes udtaler nu, at den formodede årsag til pitstop-fejlen var, at der var koks med radiosystemet. Radiosystemet er indrettet, så den prioriterer hvilke beskeder, der skal gå igennem. Ron Meadows, Sporting Director, beder pitcrew og dækfolk om at gøre sig klar. Det viser sig så, at en del af denne besked ikke gik igennem, da der var flere forskellige der snakkede over radioen på det tidspunkt. Derfor fik kun halvdelen af dem der henter dækkene beskeden.

Selv om det kostede dyrt, placeringsmæssigt, for Russell, så endte de forkerte dæk på Russells racer til at koste teamet en bøde på 20.000 euro.

Det var også en trist Russell, som før denne weekend aldrig havde scoret point i F1, men nu pludselig mistede sejren to gange. Perez udtaler dog, at han sagtens kunne have holdt Russell bag sig - men det finder vi aldrig ud af.

Bottas kan godt se, at det ser skidt ud for udefrakommende. Han mener dog, at de personer der skal vide det, de kender hans reelle fart og potentielle slutplacering.

Sakhirs Grand Prix 2020. Sergio Perez vinder løbet!Sakhirs Grand Prix 2020. Sergio Perez vinder løbet!
Copyright BWT Racing Point


Sergio Perez nappede karrierens første F1-sejr, og det var en meget lykkelig mand, som efterfølgende kunne løfte dagens største trofæ. Samtidig vækker det også undren i paddocken. Hvordan kan en mand, der med flere podieplaceringer og én sejr, stå uden sæde sæsonen efter?

Perez selv udtaler, at det beviser, at det ikke er de bedste kørere, der er i Formel 1. Esteban Ocon er enig i, at det ikke giver mening, at Perez (formentlig) skal sidde ude i 2021. Ocon har nemlig selv lige været igennem samme situation i 2019.

Perez siger selv, at sidste mulighed er Red Bull, men ellers tager han et sabbatår, og vender tilbage til en mulighed han har i Formel 1 i 2022.

Perez var faktisk heldig, at han overhovedet sluttede løbet. Sammenstødet med Leclerc på første omgang kunne snildt have sendt mexicaneren ud af løbet.

Leclers hovedløse stunt skyldes, at han troede, at Perez ville overhale Bottas på ydersiden. Derfor forsøgte Leclerc sig med en overhaling. Perez valgte dog at gå indenom, og dermed kunne Leclerc ikke nå at bremse. Derfor understyrede han ind i Perez. Efter løbet blev Leclerc tildelt en straf på tre placeringer til næste løb.

En anden racerkører der er mindst lige så glad, det er Esteban Ocon. Den franske racerkører har haft en svær sæson efter sit sabbatår, hvor flere har spekuleret i, at Ocon skulle miste sit sæde. Ocon mener selv, at han har gjort store fremskridt i år, men at podieplaceringen burde være hovedet på sømmet for tvivlerne.

Dagens tredjeplads var ikke helt tilfreds med resultatet. Lance Stroll lå potentielt til at vinde løbet, da han faktisk kom ud foran Ocon og Perez efter sit sidste pitstop.

Årsagen skal findes i, at Strolls racer kørte for bredt i sving 1 efter pitstoppet, og dermed kunne Ocon snige sig forbi.

Senere lavede Stroll en bremsefejl i sving 4 og dermed kom Perez forbi.

Så han var skuffet efter løbet, men meget glad på Perez’ og teamets vegne.

Hot:

George Russell: Den mand er et kæmpe talent, og han fortjener den sølvpil som permanent arbejdsredskab.

Esteban Ocon: Franskmanden var tidligere et af de største talenter, men han viser nu, at formkurven er på vej tilbage.

Antonio Giovinazzi: Italieren flyver ofte under radaren, men han slog Räikkönen med 4/10 sek. i kvalifikationen, og han vandt løbsduellen.

Not:

Mercedes: Unødvendigt pitstop, da der absolut ingen trusler var i feltet. Det endte med at koste begge kørere sejren.

Charles Leclerc: Hovedløs og unødvendig kørsel, der gjorde, at Monegaskeren ikke engang oplevede hele banen.

“Oval”-banen: Formel 1 skal have flere sving og dueller, det andet var for meget paradekørsel.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
4. 8. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
P
1T31:27.694 2 12
6. 12. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
P
1T31:28.956 2 8
7. 6. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
P
1T31:29.648 2 6
8. 1. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T31:30.503 2 4
9. 2. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T31:33.670 2 3
10. 15. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1T31:34.655 2 1
11. 9. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
P
1T31:35.641 2 0
12. 13. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1T31:37.725 2 0
15. 16. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1T31:47.484 2 0
16. 18. Jack Aitken Williams Racing
P
1T31:48.788 2 0
17. 20. Pietro Fittipaldi Moneygram Haas F1 Team
P
1T31:51.972 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
18. 17. Nicholas Latifi Williams Racing
P
52 omg. 2 0
19. 3. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
0 omg. 2 0
20. 4. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
0 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sakhir GP; løbsresumé: Mercedes forærer sejren til Hamilton-comeback i problemer »