Grosjean kører ikke i Abu Dhabi

Romain Grosjean vender tilbage til Schweiz for at blive behandlet for de forbrændinger, han pådrog sig for godt en uge siden under sin voldsomme ulykke. Dermed har han kørt sit sidste Formel 1-løb – i det mindste for Haas.

Sakhirs Grand Prix 2020 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 6/12 2020 klokken 13:12

Det bliver igen Pietro Fittipaldi, der kommer til at være Magnussens teamkammerat til Abu Dhabis F1-grandprix om god ten uge. Det skriver Grosjean på de sociale medier, og det er også blevet officielt bekræftet.

Grosjean havde ellers håbet, at kunne køre sit sidste løb for Haas i Yas Marina, men på trods af træning og forberedelse er hans skader desværre ikke helet i tilstrækkelig grad.

Romain Grosjean nåede at køre 98 løb for Haas F1.

“Jeg er meget ked af at måtte meddele, at jeg desværre ikke vil kunne køre mit sidste løb i Abu Dhabi og være sammen med teamet,” udtaler Grosjean på de sociale medier. “Vi har prøvet så meget vi kunne sammen med lægerne for at få min hånd i orden, men risikoen er for høj for den videre helingsproces og mit helbred.”

Sakhirs Grand Prix 2020. Romain Grosjean skal ikke køre, men var på besøg, især for at takke Dr. Ian Roberts og Alan van der MerweSakhirs Grand Prix 2020. Romain Grosjean skal ikke køre, men var på besøg, især for at takke Dr. Ian Roberts og Alan van der Merwe
Copyright Haas F1


Günther Steiner er også ked af den afslutning på Grosjeans karriere som kører hos Haas: “Jeg er selvfølgelig meget ked af, at Romain kommer til at gå glip at det, der ville have været hans sidste løb hos Haas F1-teamet. Men vi er alle enige om, at han bliver nødt til at det bedst mulige for behandlingen og hans eget helbred efter ulykken sidste søndag.”

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Russell kan give Hamilton problemer Sakhir GP; løbsresumé: Mercedes forærer sejren til »