Red Bull imponeret over Honda

"Vi er meget imponeret over den fremgang Honda har gjort i løbet af sæsonen, og ikke mindst hvor gode de er til at lytte til vores råd," udtaler Red Bull chef Chriatian Horner, der ser frem til at kører med Honda Power i 2019.

Monaco 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/10 2018 klokken 15:10

Mens McLaren nok mest af alt, ville være deres tre år med Honda foruden, er det en helt anden sag hos Red Bull, der har overtaget Honda som motorleverandør til Toro Rosso holdet i år.

Red Bull, der også skal have Honda Power i 2019, har også bedt Honda om at gøre alt hvad de mener der skal til, for at være så konkurrencedygtige som muligt, ved totalt at ofre Toro Rosso i år.

Men ifølge Horner, så har det også været lige det der skulle til, for at de kan være med i forreste række igen i 2019.

"Vi er meget imponeret over det Honda har vist i år," kom det fra Horner.

"Vi er selvfølgelig allerede i gang med, at udarbejde hvordan Honda motoren skal tilpasses vores nye RB15, som vi skal kører med i 2019."

"Jeg kan kun sige, at vores kommunikation med Honda gennem hele den process, har været helt fantastisk," tilføjede Horner.

Der er mange der mener, at et af McLarens store problemer netop var, at McLaren dikterede hvad Honda skulle gøre, frem for at tilpasse sig dem.

Det bliver spændende at se, om Red Bull Honda bliver lige så stærk, som Red Bull Renault har været i år.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tabet af Marchionne hænger sammen med Ferraris ned Marko frustreret over Vettel »