Økologisk benzin hos Ferrari

Det hævdes at Ferrari har et massivt forspring i forhold til de nærmeste, hvad angår ren power. Det meste af dette, skulle angiveligt skyldes en ny benzin der er udviklet af Shell.

Felipe Massa besøger en Shell olieplatform udenfor Brasilien . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/4 2019 klokken 12:04

"Det dufter som grapefrugt juice i deres garage," udtaler Christian Horner.

Efter det er blevet tydeligt, at Ferrari har fået motorovertaget, er der begyndt at komme beskyldninger mod dem, om at de gør noget der ikke er lovligt.

Der er stramme regler omkring benzinen, men der er angiveligt stadig huller i lovgivningen.

Shell har udviklet en ny benzin til Ferrari i denne sæson, der skulle køle motoren bedre, hvilket betyder at de så kan øge effekten og designe en mere kompakt bil.

Om det er en ny økologisk benzin, med grapefrugt i, eller hvad det er, der gør den så god og frembringer den bitre duft, er en stor hemmelighed, men det er sikkert, at den ekstra power, er godt for Ferrari i Kina.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« F1-chef Ross Brawn støtter Haas Vettel overvejer sin fremtid »