Nyt om Schumacher

Det er ikke meget der kommer ud omkring Formel 1 legenden Michael Schumacher. Når der kommer noget, er det ofte spekulationer eller pure opspind. Denne gang er der dog lidt håb i nyheden, der også er bekræftet.

Monacos Grand Prix 2001 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/8 2018 klokken 08:08

Der går rygter om , at Michael Schumacher, der siden en skiulykke i december 2013, ikke er blevet set af andre end den nærmeste familie og de allerbedste venner, skulle flytte til Mallorca.

Michael Schumachers kone, Corinna, har købt et hus på øen, der tidligere har tilhørt præsidenten for Real Madrid, Florentino Perez, for omkring 250 millioner kroner.

Men selvom der tidligere var officielle udtalelser om, at de var ved at gøre klar til modtagelsen af Schumacher, i den by de har købt huset, er disse udtalalser nu trukket tilbage, som værende misforståelser som følge af sproget.

Det nye hus er på intet mindre end 15.000 kvadratmeter, har to swimming pools, et fitnesscenter og den obligatoriske helikopter landingsplads.

For at sikre privatlivets fred, er der en høj mur rundt om hele hærligheden, samtidig med at det ligger på et lille bjerg, der gør det umuligt at kigge ind, uden at skulle flyve over.

Selvom der ifølge Schumachers talskvinde Sabine Kehm, er tale om falske rygter, håber vi fortsat det bedste for den 7. dobbelte Formel 1 verdensmester, samtidig med at vi håber, at dette kan være det første tegn på, at der er et rigtigt fremskridt med ham.

Michael Schumacher bliver i øvrigt 50 år, den 3. januar 2019.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sainz til McLaren Officielt: Sainz rykker til McLaren »