Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/11 2018 klokken 08:11
Ifølge sportstidsskriftet Corriere dello Sport, har Lombadiet bevilliget et forhøjet tilskud til Formel 1 banen i Monza park, hvor Italiens Formel 1 Grand Prix afvikles, for at sikre, at det forbliver sådan.
Intet mindre end et løft på 25 millioner €, skulle der være bevilliget.
For det kriseramte land, er det en stort beløb, men et beløb som regionen får igen tifoldig, i form af indtægter i forbindelse med løbet.
Uden et Formel 1 løb på Monza, vil mange firmaer omkring banen og i hele regionen, være nød til at lukke.
De 25 millioner € er afsat til, at holde Liberty Medias interesse i at holde fast i løbet, så de ikke bliver erstattet af et eventuelt løb i Holland, eller det der allerede er godkendt i Vietnam.
Den nuværende kontrakt om at afholde Formel 1 løb på Monza, udløber efter næste sæson.