McLaren dropper IndyCar planerne

McLaren har meldt ud, at de ikke vil stille med et IndyCar hold i 2019, som mange ellers havde formodet ville være Alonsos kommende hold. Alonso afviser dog selv, at det var hans plan.

Australiens Grand Prix 2018 . Copyright McLaren

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/10 2018 klokken 17:10

"Det betyder intet for mig, at de ikke stiller op med et hold (i IndyCar red.)", kom det fra Alonso under et interview i USA.

"Jeg har aldrig haft planer om at køre fuld tid for McLaren i IndyCar," tilføjede han.

McLaren chef, Zak Brown, meddelte, at de simpelthen ikke var klar til at stille til start i IndyCar fra næste sæson, men at de havde fuld fokus på Formel 1, som også ser ud til at kunne bruge den.

Alonso indrømmede dog efterfølgende, at han da gerne ville køre en hel sæson i IndyCar, så han kunne lære alt fra bunden, men understregede at det aldrig havde været hans plan, at gøre det allerede næste år.

Hvad Alonso skal bestille til næste år, vil han stadig ikke ud med, men han påstår at han har helt styr på det.

"Jeg har vidst hvad jeg skal lave til næste år, i mange måneder nu, men jeg venter på det rette tidspunkt til at offentliggøre det og det tidspunkt er ikke nu!" sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lundgaard vinder rookie mesterskabet USAs GP: 3. frie træning. Vettel slår tilbage »