Latifi debuterer i Canada

Williams har bekræftet, at Nicholas Latifi vil få sin debut for holdet, når Formel 1 kommer til til hans hjemland Canada, efter Monacos Grand Prix. I første omgang dog kun som FP1 kører.

Ruslands Grand Prix 2018 . Copyright Racing Point Force India

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/5 2019 klokken 12:05

Tiltagende rygter peger på at Robert Kubica snart er fortid hos Williams, hvor det forventes at den unge Formel 2 kører, Nicholas Latifi vil tage over.

Latifi er nu et skridt tættere på, da han officielt får debut for holdet, når den første frie træning afvikles i Canada.

Nicholas Latifi fører Formel 2 mesterskabet og har længe været et varmt emne til Formel 1, ikke mindst efter at hans far købte en andel af McLaren.

Det er nu Williams der er sat fokus på, for at give ham den debut i Formel 1, som familien så inderligt ønsker at give ham.

Nicholas Latifi testede for Williams under de to dages test, der blev afviklet tidligere på ugen i Barcelona.

Ud over dette, har han også kørt første frie træning for Force India i 2018.

Latifi har lovning på mindst 5 frie træninger i år, men hvis rygterne holder og han klarer træningen i Canada rimeligt godt, vil han hurtigt vippe Kubica ned til testrollen igen, hvorefter han vil overtage Grand Prix sædet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Støtte til Binotto Mere fra Mercedes »