Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/4 2024 klokken 08:04
Sprintløbet, der blev afviklet som det første på lørdagen, med få timer til den vigtige kvalifikation til hovedløbet, var noget af det mest underholdende vi har set i meget lang tid.
Mange var ellers bange for, at det ville blive en kedelig affære når der var så kort tid til kvalifikationen, så ingen ville tage chancer.
Hvis kørerne havde fået den besked inden start, havde de glemt det da hjelmen kom på.
Lewis Hamilton i Mercedes, tog starten, mens Lando Norris i McLaren, der ellers havde sikret sig pole, kæmpede hårdt, måske også for hårdt, for at komme tilbage i front, hvilket betød at han efter få sving, røg af banen og ned på P6, hvor han befandt sig til Alonso i Aston Martin i første omgang punkterede og senere måtte udgå.
Med Norris væk fra top 3, var det Hamilton der trak fra i front, med Alonso hårdt kæmpende for at følge med, mens Verstappen på P3, havde mere fokus på at forsvarer sig overfor en stærkt kørende Sainz i Ferrari, end at angribe Alonso.
Men efter at begge Ferrarierne havde lavet et par lock-up, fik Verstappen stille og roligt mere styr på Red Bull raceren, som han også havde klaget over, ikke rigtig ladede på batteriet.
Halvvejs i løbet, skiftede styrkeforholdet til Verstappens fordel. Han lukkede hurtigt hullet op til Alonso og da han først var oppe bag spanieren, var han også hurtigt forbi.
Hamilton i front, lavede en bremsefejl, der betød at de 2 sekunder Verstappen havde op til ham, nærmest forsvandt på en enkelt omgang, hvilket så ultimativt betød at Verstappen også nemt kunne smutte forbi Hamilton.
Længere nede i feltet kæmpede Magnussen hårdt for at komme ind i pointene, men til trods for at han gjorde alt rigtigt, lykkedes det ikke. Værre var det for Hüælkenberg, der virkelig ikke havde en god dag på kontoret, som måske til dels kan tilskrives en første omgangs kontakt mellem ham og Stroll i Aston martin.
Vildeste hændelse i løbet, indtraf da Alonso kæmpede meget hårdt, nogle vil sige for hårdt, for at holde fast i P3, hvilket betød at han ramte sammen med Sainz og Perez kunne smutte indenom dem begge, for at sikre sig P3.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)