Imola dagen derpå – kamp om VM?

Gårsdagens Formel 1-løb på banen i Imola blev måske en forudsigelig affære, hvis man kun læser resultatet, men den uventede spænding om sejren til sidst giver håb om mere uforudsigelige løb senere på sæsonen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1.dk Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

KATEGORIER

Formel 1
Hvis man kun læser løbsresultatet fra gårsdagens Formel 1-grandprix på Imola-banen kunne man tænke, at alt var tilbage ved det gamle: Max Verstappen vinder igen overlegen, intet nyt, ingen spænding.

Men det ville kun være den halve sandhed:

Max Verstappen var ganske vist marginalt hurtigst i kvalifikationen og i starten af løbet, men i løbet af de sidste omgange blev han presset hårdt af Lando Norris i McLaren.

McLaren pre-season 2024 test. Lando NorrisMcLaren pre-season 2024 test. Lando Norris
Copyright McLaren


Vi har været vant til, at Verstappen har vundet med 20 sekunders forspring, men de tider ser ud til at være forbi, da Norris var under et sekund efter Verstappen ved det ternede flag.

Charles Leclerc i Ferrari var kun 8 sekunder efter Verstappen, hvilket man for få måneder siden ville have kaldt ”en tæt kamp” mod Verstappen.

Emilia Romagnas GP 2022. Stor opbakning til Ferrari på hjemmebanen Imola. Charles LeclercEmilia Romagnas GP 2022. Stor opbakning til Ferrari på hjemmebanen Imola. Charles Leclerc
Copyright Ferrari


Imola-banen er desværre en form for Monaco-light, hvor det er meget vanskeligt at overhale, og spørgsmålet, som vi ikke fik svar på var, om Norris ville have kunne køre forbi Verstappen under de samme forudsætninger på en anden bane med flere overhalingsmuligheder.

Det store spørgsmål er så også, om der åbnes op for en reel kamp om F1-verdensmesterskabet – eller om det blot er ønsketænkning for dem af os, der håber på en kamp om VM indtil sidste løb i sæsonen.

Der er ingen tvivl om, at McLaren og Ferrari er kommet tættere på Red Bull takket være diverse opdateringer på bilerne, men Red Bull sover jo heller ikke.

Selvfølgelig har Max Verstappen et komfortabelt forspring i den samlede VM-stilling med 48 point ned til nærmeste forfølger, Charles Leclerc, men der er stadig 17 løb tilbage i sæsonen, og der kan nå at ske en masse – ulykker, udviklinger, defekter.

Løbet på Imola viste dog, at Red Bull har mere brug for Verstappen, end Verstappen har brug for Red Bull:

Sergio Perez i den anden Red Bull lå i den tunge ende af midterfeltet og formåede ikke rigtigt at køre sig op på trods af en alternativ strategi og en på papiret overlegen bil. Dermed leverede Perez ingen argumenter for, at Red Bull skal beholde ham endnu en sæson.

Red Bull pre-season 2024 test. Sergio Perez i garagenRed Bull pre-season 2024 test. Sergio Perez i garagen
Copyright Red Bull Contentpool


Verstappen formåede derimod at holde skansen mod den fremadstormende Norris, der pludseligt var meget hurtigere end hollænderen, da først de hårde dæk kom på.

Med andre ord tyder det ikke på, at Red Bull på nuværende tidspunkt har en så overlegen bil længere, som mange måske frygtede i begyndelsen af sæsonen, og at det i høj grad er Verstappens fortjeneste, at Red Bull kan vinde løb.

Vi så dog i Miami, at Verstappen også kan lave fejl, når han føler sig presset, og i øjeblikket ser Red Bull ud til at skal bruge flere kræfter og mere tid på at sætte bilen op, så den passer til Verstappen.

Desuden har McLaren nu to kørere i Norris og Piastri, der umiddelbart formår at tage kampen op mod Verstappen, både i kvalifikationen og i løbet, når det drejer sig om rent racertalent.

Englands Grand Prix 2023. Kvalifikationens Top 3. Max Verstappen, Lando Norris og Oscar PiastriEnglands Grand Prix 2023. Kvalifikationens Top 3. Max Verstappen, Lando Norris og Oscar Piastri
Copyright Red Bull Contentpool


Ferrari ser heller ikke ud til at være langt væk: Charles Leclerc var tydeligt skuffet over en tredjeplads, da han måske havde håbet på mere.

På trods af tidligere at have været den hurtigste Ferrari-kører syntes Carlos Sainz dog ikke at have farten på Imola og sluttede som nr. 6 efter Oscar Piastri.

En kører, der dog gik fuldstændigt ned med flaget, var Fernando Alonso:

Den dobbelte F1-verdensmester fra Spanien formåede at smadre sin Aston Martin i den 3. frie træning og udgå i den første kvalifikationsrunde. Derfor startede Alonso løbet fra pitten med en alternativ strategi, der ikke nyttede noget.

Lance Stroll formåede i det mindste at hente 2 point til sin fars team, mens Alonso sluttede sidst som nr. 19, da Albon udgik. Alt taget i betragtning var det en meget dårlig dag på kontoret for Fernando Alonso.

Kinas Grand Prix 2024. Fernando Alonso på Shanghai banenKinas Grand Prix 2024. Fernando Alonso på Shanghai banen
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team


Set med de danske briller formåede Kevin Magnussen at køre et hæderligt løb:

På trods af en dårlig startposition som nr. 18 endte Magnussen trods alt som på en pæn 12. plads godt et sekund efter Nico Hülkenberg i den anden Haas. Tæt på point men så heller ikke mere.

Et andet team, som man ikke rigtigt ved, hvor man har, er Mercedes:

Mercedes kom til Imola med en masse opdateringer, men Mercedes lå længe i løbets ingenmandsland uden rigtigt at blive presset bagfra eller kunne køre op med Verstappen, McLaren og Ferrari oppe foran.

George Russell var dog noget skuffet over at blive kaldt ind til en ekstra pitstop, hvilket gjorde, at han mistede en plads til Lewis Hamilton, som han ellers lå foran i både kvalifikationen og løbet.

Med Imola in mente er der lagt i kakkelovnen til et spændende og måske mindre forudsigeligt Formel 1-grandprix, når næste løb køres i Monaco om knapt en uge.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

F1 Nyheder 2026-11-10 19:42:00
Formel 1 holder trods krig og trusler om kommende amerikanske angreb i regionen fast i de sidste løb i Qatar og Abu Dhabi. Imola kommer på trods af det første italienske F1-verdensmester ikke til at afholde F1-finalen.
[Læs mere]

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

F1 Nyheder 2026-11-10 14:00:00
Formel 1’s motorproducenter får ingen yderligere opgraderingsmuligheder efter årets tredje ADUO-vurdering. De tidligere tildelte tilladelser gælder fortsat.
[Læs mere]

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

F1 Nyheder 2026-11-09 16:39:00
Mercedes har vundet begge verdensmesterskaber for første gang siden 2020. Men Mercedes-teamchefen Toto Wolff tror ikke på, at succesen fortsætter ind i næste sæson.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

F1 Nyheder 2026-11-09 13:18:00
Regn, sol, regn igen, og et startfelt der lignede noget, en hund havde rodet rundt i. Interlagos leverede kaos i bedste brasilianske stil. Nogle kørere svømmede ovenpå, andre sank som en sten i Bico de Pato.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

F1 Nyheder 2026-11-09 10:52:00
Det er efterhånden ved at være helt almindeligt, at der uddeles straffe efter et Formel 1 Grand Prix. Brasiliens GP er ingen undtagelse, men heldigvis er der kun en enkelt der får indflydelse på resultatet.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Løbsresumé

Brasiliens GP: Løbsresumé

F1 Nyheder 2026-11-09 10:51:00
Lando Norris startede søndagens Formel 1 Grand Prix fra Pole og sluttede også som vinder. Det kunne lyde som opskriften på et kedeligt løb, men det var langt fra så nemt og kedeligt.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

F1 Nyheder 2026-11-07 21:08:00
Lando Norris sikrede sig pole position i en meget våd kvalifikation i Brasiliens. Hamilton, Leclerc og Verstappen rammes alle af straffe efter motorskift.
[Læs mere]

Brasiliens GP: 1. frie træning

Brasiliens GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-11-06 20:03:00
Formel 1 feltet er taget til Brasilien, hvor de kører sæsonens 20. Grand Prix weekend. Her er højdepunkterne fra 1. frie træning.
[Læs mere]

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

F1 Nyheder 2026-11-05 13:59:00
Han var hårdtslående og ærlig, og han skruede hverken ned for speederen eller for meningerne. Alan Jones, manden der i 1980 gav Williams holdets allerførste VM-titel, er død, 80 år gammel. Formel 1 har mistet en af sine mest kantede og elskede personligheder.
[Læs mere]

Schack's sidste løb

Schack's sidste løb

F1 Nyheder 2026-11-05 13:04:00
Det kommende Formel 1 Grand Prix i Brasilien, bliver afslutningen på en glorværdig karriere som Formel 1 mekaniker, for danske Ole Schack, der har været med på hele rejsen med Red Bull.
[Læs mere]

Antonelli var tæt på at udgå

Antonelli var tæt på at udgå

F1 Nyheder 2026-11-04 19:44:00
Kimi Antonelli er verdensmester i 2026, men den unge italiener var få omgange fra ikke at gennemføre løbet.
[Læs mere]

Hamilton til FIA: Dårligste motorindstilling EVER

Hamilton til FIA: Dårligste motorindstilling EVER

F1 Nyheder 2026-11-04 16:10:00
Lewis Hamilton sad i Mexico med boost, overtake-mode og en Red Bull lige foran næsen, og det hjalp ikke spor. Nu viser ikke-tv-transmitteret holdradio, hvor opgivende han var, og han beder FIA om at gøre noget ved de "fjollede clips", der ifølge ham dræber overhalingerne.
[Læs mere]

Se alle nyheder »