Hvordan klarede de 3 F1-debutanter sig?

Sæsonen i 2021 byder på 3 nye Formel 1-kørere: Mick Schumacher, Nikita Mazepin og Yuki Tsunoda. Hvordan klarere de tre Formel 1-nybegyndere sig i forhold til hinanden og deres F1-biler i årets første grandprix i Bahrain?

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1.dk Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

KATEGORIER

Formel 1
I 2021 er der hele 3 nye debutanter i Formel 1. BMF1.dk har kigget nærmere på deres præstationer under Bahrains F1-grandprix og reaktionerne efter løbet.

Yuki Tsunoda er den yngste kører i feltet i år. Han kvalificerede sig ganske vist uden for top 10 i sin Alpha Tauri, men under løbet leverede han en moden og solid præstation: Han sluttede på en respektabel 9. plads og overhalede bl.a. Fernando Alonso (Alpine) og Lance Stroll (Aston Martin).

Derfor er det heller ikke overraskende, at han roses til skyerne af sin chef Franz Tost: "Han bliver verdensmester, det er jeg helt sikker på", udtaler Tost i et interview med AvD Motor & Sport Magazin.

"Hans store styrke er, at kan bedømme sin fart meget godt, først og fremmest i hurtige sving", siger Franz Tost, der også tidligere har arbejdet med Vettel og Verstappen. "Han [Tsunoda] har en utrolig fornemmelse for bilen ved indgangen til en kurve hen til knæklinjen [inddrejningspunktet i kurven]. Han er utrolig stærk på bremsen. Og han er en kæmper.“

Ross Brawn er også ude og rose japaneren i sin klumme på Formula1.com: ”Han er sikkert den bedste rookie i mange år, som vi har set i Formel 1”, mener Brawn. "Han har været fremragende i alle serier, han er kørt i, og støtten fra Red Bull har været helt fantastisk.“

TsunodaTsunoda
Copyright AlphaTaui


Med andre ord kan vi vente os flere overhalinger og kæmpe mellem Tsunoda og resten af F1-feltet. Alpha Tauri’en virker også til at være en bil, man kan kæmpe om point med i midterfeltet. Det skal blive spændende at følge den lille japaner resten af sæsonen.

Mick Schumacher – alene navnet…

Det kan være svært at bevise sit potentiale, når man kører i en af F1-feltets langsomste biler. At Haas ikke har den bedste bil, burde være klart efter sæsonens første løb.

Men Schumacher var i det mindste hurtigere end sin teamkammerat og formåede ganske vist at ryge af banen én gang, dog uden at bilen tog skade.

„Dækkene var kolde, og jeg trådte for tidligt på speederen“, siger Schumacher selv om sin fejl iht. autobild.de.

Abu Dhabis Grand Prix 2020. Mick Schumacher i Haas kørerdragtenAbu Dhabis Grand Prix 2020. Mick Schumacher i Haas kørerdragten
Copyright Haas F1


Schumachers chef Günther Steiner siger har på trods af snurreturen kun ros til Mick Schumacher: „Sådanne fejl sker. De hører med til læreprocessen. Begge kørere [Schumacher og Mazepin] kommer sikkert til at få en snurretur igen, men næppe på samme måde som i Bahrains grandprix.“

Men på grund af den dårlige Haas-racer i år kan det blive meget svært at bedømme Schumachers evner sammenlignet direkte med andre kørere fra andre teams.

Selv de ellers så selvsikre tyske motorsportmedier har svært ved at finde et grundlag at bedømme Mick Schumacher på. Han kan umiddelbart kun vurderes ud fra Mazepins præstationer…

Og mens vi nu er ved Nikita Mazepin: Russeren formåede at spinne af banen flere gange, både under klassifikationen og i selve løbet.

Sølle 3 sving og 20 sekunder nåede Mazepins første grandprix at vare, før hans løb var slut – selvforskyldt.

Måske er det et fremskridt, at han nåede helt hen til sving 3 i løbet og ikke allerede kørte af banen i første sving som i kvalifikationen…

Medierne – især de sociale medier – har ikke været rare ved russeren, og flere F1-fans har i forskellige opslag gjort opmærksom på, at f.eks.:

- Bottas’ langsomme pitstop varede længere end Mazepins første F1-løb.
- Massa var uofficiel F1-verdensmester i længere tid, end Mazapins første F1-løb varerede.
- Grosjean sad i sin brændende Haas-racer i længere tid, end Mazepin nåede at køre sit første F1-grandprix.

Og så videre, og så videre...

Listen over F1-kommentatorer, der mener, at Mazepin ikke hører hjemme i Formel 1, er lang.

Jack Aitken, der kørte som Williams-reserve sidste år for George Russell, gør grin med Mazepin på Twitter, og skriver, at han nu har det bedre med sin snurretur i Bahrain, da han trods alt klare 60 omgange, før han spandt af banen.

Mazepin Mazepin
Copyright Haas F1


Med andre ord har Nikita Mazepin hældt ekstra benzin på bålet for dem der mener, at han ikke hører hjemme i Formel 1 – og det kan blive svært for ham at slippe af med det brændemærke…

Men sæsonen er først lige begyndt for de Tsunoda, Schumacher og Mazepin. Der venter sikkert flere overraskelser – eller forskrækkelser – i de kommende løb.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Tom K's personlige gadgets på auktion

Tom K's personlige gadgets på auktion

F1 Nyheder 2026-10-22 18:41:00
To armbåndsure, en ATV fra Le Mans og et signeret kunsttryk kommer under hammeren på Bruun Rasmussens Liveauktion After Hours den 27. oktober. Alle fire emner har en direkte forbindelse til den danske racerkører Tom Kristensen og til konkrete øjeblikke i hans karriere.
[Læs mere]

Slater får F1-debut hos Audi

Slater får F1-debut hos Audi

F1 Nyheder 2026-10-22 15:56:00
Han er 18 år, nybagt F3-vicemester og på vej til Formel 2. Nu får Freddie Slater også lov at lege med de store drenges legetøj. Audi sender briten ud i første træning ved både Mexico Citys og São Paulos Grand Prix.
[Læs mere]

USA's GP: Optakt

USA's GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-22 11:29:00
Kimi Antonelli kan i den kommende weekend sikre sit titlen som Formel 1 verdensmester, hvis alt flasker sig for ham, men det er Max Verstappen der kommer til Circuit of The Americas med momentum, efter sejre i de seneste to løb
[Læs mere]

USA's GP: Vejrudsigten

USA's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-20 12:32:00
Formel 1 feltet indtager banen i Austin, Texas, i den kommende weekend for at afvikle USA's Formel 1 Grand Prix. Her kan du se hvordan vejret ser ud til at blive.
[Læs mere]

USA's GP: TV-tiderne

USA's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-19 08:02:00
Formel 1 feltet rykker i den kommende weekend til USA, hvor der skal afvikles endnu et løb, på den efterhånden etablerede bane i Austin, Texas. Her kan du se hvornår det kan følges LIVE i dit TV.
[Læs mere]

Camara til Haas

Camara til Haas

F1 Nyheder 2026-10-15 18:45:00
Haas har sagt farvel til Ocon, og ind kommer et af sportens mest lovende motorsportstalenter fra Brasilien.
[Læs mere]

Colapinto til sine fans:

Colapinto til sine fans: "I hjælper mig ikke – tværtimod"

F1 Nyheder 2026-10-15 12:21:00
Franco Colapinto har nogle af de mest lidenskabelige fans i hele Formel 1-feltet. Nu beder argentineren dem om at skrue ned for blusset – og helt stoppe angrebene på kørere, teams og personale på sociale medier.
[Læs mere]

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

F1 Nyheder 2026-10-15 11:49:00
To sejre i træk, og så kommer kontrakten. Red Bull har forlænget med teamchef Laurent Mekies helt frem til 2031, og dermed er den franske ingeniør nu bundet længere til holdet end selveste Max Verstappen.
[Læs mere]

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 Nyheder 2026-10-13 10:45:00
Efter mere end 30 års fravær skal Formel 1 igen køre på afrikansk jord. Formel 1 har indgået en 10-årig aftale med Rwanda om et African Grand Prix på en helt ny bane nær hovedstaden Kigali.
[Læs mere]

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

F1 Nyheder 2026-10-13 09:56:00
Den danske F3-kører tager springet til Formel 2 i 2027. Og han gør det ikke hos hvem som helst.
[Læs mere]

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

F1 Nyheder 2026-10-13 08:32:00
Andrea Kimi Antonelli kan blive den yngste Formel 1 verdensmester, hvis alt falder i hak for ham, når Formel 1 feltet kører næste løb i Austin, Texas. Men rent matematisk er der fortsat 5 andre der kan tage det fra ham.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

F1 Nyheder 2026-10-12 13:26:00
Max Verstappen kunne endelig krydse Singapore af på sin to do-liste, mens Liam Lawson kørte sit livs weekend. George Russell fik en lektion i våd maling, og Lando Norris lærte, at holdkammerater ikke nødvendigvis bremser for en. Her redaktionens bedømmelser af kørernes indsatser i Singapore.
[Læs mere]

Se alle nyheder »