Hülkenberg på ventelisten

Til trods for at Nico Hülkenberg længe har stået som den store stjerne hos Renault, men efter ankomsten af Daniel Ricciardo, ser det ikke længere så godt ud for ham. Cyril Abiteboul overvejer alternativer.

Nico Hülkenberg . Copyright Renault Motorsportmedia

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/6 2019 klokken 09:06

Den ene dag er man helten, den næste står man overfor presset der er, for at bevise sit værd. Sådan er Formel 1.

Det er noget tyske Nico Hülkenberg også må sande, nu hvor han står overfor udløb på sin nuværende aftale med Renault Formel 1 holdet.

Renault chef, Cyril Abiteboul, udtaler at de overvejer at sætte andre kørere ind, men at Hülkenberg absolut er med i tankerne om holdet sammensætning de næste år også.

Daniel Ricciardo, der kom til Renault op til denne sæson, har sat tyskeren under pres. Noget han ikke har været vant til, hvorfor det kan virke til, at han har svært ved at komme tilbage.

Der er mange Formel 1 eksperter, der længe har talt om, at Hülkenberg er den hurtigste mand i feltet, der ikke har vundet et løb. Men når han nu bliver målt direkte op mod en der har prøvet at vinde, ser det ud til at han måske ikke er så god, trods alt.

En af dem, der er i spil om det andet sæde hos Renault, er Esterban Ocon, der længe var favorit til det ene Renault sæde, der var i spil sidste år, til Ricciardo pludselig meldte sig på banen.

Mercedes presser hårdt på, for at få Ocon i en Formel 1 bil igen og vil helt sikkert være villige til at komme med en ret stærk sponsorstøtte, for at få det til at ske.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Billeder fra pitlane og paddock: Frankrigs GP James Bond til Formel 1 »