Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 30/8 2022 klokken 14:08
Når Formel 1 feltet i den kommende weekend, tager hul på løb nummer 2 ud af de 3 der falder på stribe, her efter sommerferien.
Belgien, Holland og Italien.
Belgien bød, som altid, på et godt blandet vejr, med lidt regn og lidt mere sol.
Holland er godt på vej ind i efteråret, men det ser ikke ud til at påvirke vejret, der viser sig fra den pæne side.
Fredag byder på en smuk og skyfri dag. Formiddagstemperaturen skulle ramme 23 grader, mens det skulle blive lidt varmere til den anden træning med omkring 25 grader. Alt krydret af en let vind.
Lørdag , her kommer der lidt skyer på himmelen, men ikke noget der skulle give nogen form for nedbør. Temperaturen til 3. træning, skulle ende på omkring 22 grader, mens den skulle stige til 24 grader til kvalifikationen. Igen en let til svag vind.
Søndag , løbsdagen skulle blive meget lig lørdagen. Lidt skyer og omkring 23 grader der hvor løbet afvikles.