Hill i extase over Alonso

Den tidligere Formel 1 verdensmester, Damon Hill, var helt oppe at ringe over Aston Martins nye stjerne, alderspræsidenten Fernando Alonso, efter hans velfortjente podieplacering i åbningsløbet for 2023 sæsonen.

Bahrains Grand Prix 2023 . Copyright Aston Martin

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/3 2023 klokken 15:03

Det er sjældent at en 3. plads bliver fejret som en sejr, især når det er blandt kommentatorene, men det var ikke desto mindre det der skete, da Fernando Alonso, nærmest på mirakuløs vis, hev sin nye Aston Martin op på den sidste podieplacering under Bahrains Formel 1 Grand Prix.

Damon Hill udtalte efter løbet, at man burde ændre på reglerne, så Alonso altid startede bagerst, bare for at se så mange frede overhalinger fra spanieren, som muligt.

"Den her fyr vandt løbet! Nogen burde lade ham starte bagerst hver gang, så vi kan se hvor langt ahn kan komme op," kom det jublende fra Hill.

Et hurtigt kik over nyheder fra de forskellige medier, der beskæftiger sig med Formel 1, viser med al tydelighed, at Fernando Alonso er mere populær end nogensinde før, efter denne fantastiske indsats.

Om 14 dage går det løs igen, når Formel 1 feltet kommer til Saudi Arabien. En udfordring der er markant anderledes, med en bane hvor tophastighed betyder alt, hvilket ikke ser ud til at passe lige så godt til Aston Martin.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton fortsat uden kontrakt BMF1.dk’s Power Rating: Bahrains GP »